Finanskompetencepuljen giver medarbejdere, der er ansat i FA’s medlemsvirksomheder og som er omfattet af overenskomsten mellem Finansforbundet og FA, mulighed for at søge om penge til kompetenceudvikling. Det betyder, at virksomheden kan få dækket udgifter i forbindelse med medarbejderes kursusaktiviteter og i forbindelse med en virksomhedsansøgning.
Har du spørgsmål?
For spørgsmål til Finanskompetencepuljen er FA’s medlemsvirksomheder velkommen til at kontakte juridisk konsulent i FA, Morten Holm Bundgaard, på mhb@fanet.dk
I forbindelse med den nye overenskomst, OK17, ikke bare fortsætter Finanskompetencepuljen som hidtil, men udvides også med øremærkede midler til virksomhedsprojekter. Konkret udvides puljen årligt med 250 kr. pr. medarbejder, der er omfattet af overenskomsten mellem FA og Finansforbundet.
Finanskompetencepuljens bestyrelse har endnu ikke truffet afgørelse om, hvilke retningslinjer, der gælder for de øremærkede midler. FA oplyser om retningslinjerne så snart, de er aftalt.
Det er desuden blevet besluttet mellem Finansforbundet og FA, at puljen administreres som hidtil indtil 1. juli 2017. Det betyder, at virksomheder og medlemmer fortsat kan søge penge fra puljen.