Mandag aften indgik regeringen finanslovsaftale for 2020 med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Af den endelige finanslov fremgår det, at forslaget om en forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode ikke bliver til virkelighed.
Det glæder Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
”Vi har brugt en del kræfter på at argumentere mod en forhøjelse af grænsen for, hvornår virksomhederne kan få refusion i sygedagpengesager. Det har vi, fordi vi ikke mener, at finansvirksomheder skal pålægges ekstra omkostninger, og fordi en forhøjelse i sidste ende ville gøre det sværere for grupper på kanten af arbejdsmarkedet at få beskæftigelse. Det er ingen tjent med, og derfor er vi glade for, at forslaget er droppet,” siger Mariane Dissing.
Op til forhandlingerne havde regeringen annonceret, at den vil hente yderligere 460 millioner kroner hos landets virksomheder ved at hæve grænsen for, hvornår virksomhederne kan få refusion fra staten i form af sygedagpenge. Konkret var forslaget at hæve grænsen fra 30 til 40 dage. Et forslag, der ifølge beregninger fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ville koste finanssektoren op mod 20 millioner kroner årligt.
Ikke ambitiøs nok, når det kommer til udenlandsk arbejdskraft
Til gengæld mener Mariane Dissing ikke, at finansloven er ambitiøs nok, når det kommer danske virksomheders muligheder for at rekruttere internationalt.
”I dag er der bl.a. en udbredt mangel på it-specialister i finanssektoren. Det betyder, at finansvirksomhederne i stigende grad rekrutterer it-specialister internationalt. Men det er forbundet med en frygtelig masse bureaukratisk besvær at rekruttere internationalt, fordi regelsættet er tungt. Derfor burde finansloven have indeholdt initiativer, der letter danske virksomheders adgang til højtkvalificerede udenlandske specialister,” siger Mariane Dissing.
Konkret indeholder finansloven en passage om international rekruttering. Her har parterne bl.a. aftalt, at virksomheder skal have bedre mulighed for at rekruttere fra lande udenfor EU, hvis virksomhederne til gengæld tager tilstrækkeligt mange lærlinge/elever.
”Det kan være en fin løsning indenfor nogle brancher, men i finanssektoren risikerer mange virksomheder at blive afskåret fra den mulighed, fordi virksomhedernes behov for elever ikke er så stort som tidligere,” påpeger Mariane Dissing.
Af finansloven fremgår det også, at der skal udarbejdes en ny supplerende positivliste over områder med mangel på arbejdskraft. Den konkrete model skal udarbejdes i et samarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.