Hvis regeringen vælger at forbigå den finansielle sektor, når den i denne uge fremlægger sin konkurrenceevnepakke, så vil det ramme sektorens konkurrenceevne. Med det omkostningsfokus, der er netop nu, vil det være gift i forhold til udviklingen på det finansielle arbejdsmarked.
Udgifterne til lønninger er den absolut højeste driftsomkostning for finansielle virksomheder, og hvis det netop er skatten på løn, der sættes op, vil indgrebet ramme endnu hårdere. Derfor vil en forhøjet lønsumsafgift ramme beskæftigelsen i den finansielle sektor direkte.
Negativ forskelsbehandling rammer helt skævt
Den negative forskelsbehandling, som regeringen lægger op til, er yderst problematisk. Både fordi finanssektoren med sit bidrag på 18 mia. kr. i 2011, i følge en analyse fra A4, er den branche, der betaler mest i selskabsskat, men også fordi sektoren fortsat er hårdt ramt af eftervirkningerne af den finansielle krise. Afskedigelser af medarbejdere pga. omkostningshensyn er fortsat dagligdag i hele sektoren.
I øvrigt vil disse nye ændringer komme, inden de allerede vedtagede stigninger i lønsumsafgiften er blevet endeligt implementeret. lønsumsafgiften vil stige gradvist til 12,3 pct. i 2021.
"Det vil være populistisk og skadeligt for både vækst og beskæftigelse, hvis regeringen vælger at udsætte finanssektoren for negativ forskelsbehandling i konkurrenceevnepakken. Et sådan forslag vil direkte ramme beskæftigelsen i branchen negativt. Finanssektoren har samme behov for lempelser som det øvrige private erhvervsliv."
Mariane Dissing, Direktør i FA