I denne tid begynder næsten 30.000 nye studerende på universiteterne i Danmark. Siden 2006 er optaget øget med næsten 50%. Men hvordan sikrer vi, at alle de mange nye dimittender kan udnytte deres kvalifikationer på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne får den akademiske arbejdskraft, de har brug for?
Det er blandt de helt centrale spørgsmål, som regeringens Kvalitetsudvalg skal forsøge at besvare i år. Størst opmærksomhed fik nok udvalgets anbefalinger her fra foråret om at gøre universiteternes bacheloruddannelser mere erhvervsrettede ved at tilføje et ekstra studieår, fjerne retskravet og lukke de fleste af bachelorerne direkte ud på arbejdsmarkedet.
I finanssektoren støtter vi, at universitetsbacheloruddannelserne gøres mere erhvervsrettede, så flere bachelorer kan få de nødvendige kvalifikationer til at træde direkte ud på arbejdsmarkedet. Virksomhederne i finanssektoren har brug for et akademisk alternativ til en professionsbachelor, der ikke nødvendigvis er så specialiserede som kandidaterne. Specialiseringen kan de opnå senere.
Hvordan skal det så gøres? Jeg mener ikke, det er optimalt med et fjerde bachelorår, som Kvalitetsudvalget har foreslået. Erhvervsretningen bør ikke lægges "oven på" en uddannelse men integreres i uddannelsen undervejs. Samtidig skal uddannelserne stadig være forskningsbaserede og adskille sig fra de praksis- og udviklingsbaserede professionsbacheloruddannelser. Det kræver et langt tættere samspil mellem udbydere og aftagere, end vi kender i dag, at sikre både den kvalitet og relevans, som matcher behovene på arbejdsmarkedet. FA’s medlemsvirksomheder viser også stigende interesse i at involvere sig mere i dette samspil.
Men to andre vigtige skridt må tages, før vi kan udvikle et reelt bachelorarbejdsmarked. For det første bør regeringen tage studiefremdriftsreform op til genovervejelse. Den afskaffer nemlig muligheden for at en bachelor på arbejdsmarkedet kan læse videre på en kandidatuddannelse på deltid ved siden af arbejdet. For det andet kræver det et opgør med retskravet til kandidatuddannelsen, som vi kender det i dag. Jeg mener ikke det bør fjernes, men et retskrav bør gælde for alle bachelorer, uanset om de vælger den direkte vej til kandidatuddannelse eller tager et begrænset antal år på arbejdsmarkedet først.
Med disse to skridt vil langt flere bachelorer turde tage springet ud på arbejdsmarkedet. Og vi vil samtidig opnå langt bedre muligheder for, at kandidatuddannelserne kan afspejle arbejdsmarkedets behov og ruste kandidaterne bedst muligt til videre ansættelse i den private sektor.
Jeg ser frem til Kvalitetsudvalgets anden og sidste delrapport her i efteråret, hvor vi forhåbentlig får nogle kvalificerede bud på, hvordan de videregående uddannelser bør indrettes, så indholdet af uddannelserne også kan bidrage til at fremme et bachelorarbejdsmarked.
Ovenstående 'Opinion' af Mariane Dissing er bragt i Berlingske Tidende 2. September 2014.
