Hele 1.921 studerende er optaget på finansøkonomuddannelsen og 986 på uddannelsen til finansbachelor.
Det viser statistikkerne over årets optag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Dermed er stort set alle de ansøgere, der har krydset uddannelserne af som deres 1. prioritet, optaget.
På uddannelsen til finansøkonom er ca. 92 procent af 1. prioritetsansøgerne optaget, mens andelen på finansbachelor er 100 procent.
Begge uddannelser ligger i top-15 over landets uddannelser målt på optag. Finansøkonom er på 8. pladsen, mens finansbachelor er på 15. pladsen.