Arbejdsmiljøchef
En pop-up besked om nye e-mails i indbakken, din telefon ringer igen, næste møde starter om 17 minutter… Fordybelse og ro til at løse sine opgaver er vigtigt men kan være en udfordring på mange arbejdspladser – ikke mindst i den finansielle sektor, hvor medarbejderne løser mange komplekse arbejdsopgaver samtidig med, at de er tilgængelige på mails og telefon.
Fordybelsespyramiden, der i syv trin guider arbejdspladser til, hvordan de helt konkret kan give medarbejderne mere fordybelse i arbejdet. Målet er mindre stress, mere arbejdsglæde og en bedre kvalitet i opgaveløsningen.
Fordybelsespyramiden er udviklet i et samarbejde mellem Forsikringsforbundet, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), nu Finans Danmark Arbejdsgiver, og de øvrige parter i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Handel, Finans og Kontor.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Model i syv trin
Fordybelsespyramiden består af syv trin, der på forskellige måder bidrager til at skabe fordybelse. Jo højere op i pyramiden, man kommer, jo bedre og mere langtidsholdbar fordybelse. Men hvert trin kan også fungere alene.
Modellen starter fra bunden med ’Motivation’. Derefter bevæger man sig trinvist op ad pyramiden med: Tid, Meningsfuld opgave, Digital arbejdsro, Gode omgivelser, Hjernepauser og Inspiration. Hvert af de syv trin i fordybelsespyramiden indeholder et redskab (fx refleksionsøvelse, mødeagenda) med tilhørende materialer, der er lige til at bruge.
Fordybelsespyramiden er et redskab, der både kan bruges i små teams, større afdelinger eller i en hel virksomhed. Redskabet kan bruges af både ledere, medarbejderrepræsentanter og HR-funktioner.
Tid til fordybelse giver mindre stress hos medarbejderne, samtidig med at de løser deres opgaver med en højere kvalitet. Det er med andre ord en god investering at tage tiden til at fordybe sig, og vi håber, mange arbejdspladser nu vil bruge vores erfaringer og afprøve det nye værktøj,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.
Baseret på konkrete eksperimenter
Fordybelsespyramiden er udviklet i samarbejde med ledelsesrådgiver og forfatter Pia Hauge og bygger bl.a. på erfaringer fra konkrete eksperimenter med fordybelse i Velliv.
Eksperimenterne var en del af finanssektorens fælles trivsels-laboratorium ”Future Work Lab”. Her gav ikke mindst eksperimenterne med fordybelse stærke positive resultater. Eksempelvis viste målinger med pulsure, at medarbejderne løste deres opgaver bedre og havde mere energi målt over hele arbejdsdagen, og når arbejdsdagen var slut. De erfaringer indgik i udviklingen af Fordybelsespyramiden.
Fordybelsespyramiden er bl.a. blevet testet i Spar Nord og LB Forsikring med gode resultater.
Læs mere på fordybelsespyramiden.dk