Det er vigtigt, at de gymnasiale uddannelser leverer dygtigere studerende til de videregående uddannelser. Ellers vil det trække niveauet ned på de videregående uddannelser til skade for landets erhvervsliv og økonomi på længere sigt. Derfor er det godt, at regeringens gymnasieudspil tager fat på nogle af gymnasieuddannelsernes største udfordringer: Eksplosionen i antal suppleringskurser, for lavt fagligt niveau og for ringe overgang til de videregående uddannelser. Regeringen overser imidlertid et par centrale punkter.
Færre og bedre studieretninger
FA bakker op om regeringens forslag om at sikre, at studieretningerne på gymnasiet giver direkte adgang til de relevante videregående uddannelser uden brug af suppleringskurser efter eksamen. Regeringen foreslår endvidere, at dagens mere end 200 studieretninger på stx reduceres til ca. 90. Derudover vil regeringen give gymnasierne mulighed for at oprette andre studieretninger inden for en række fastlagte principper. FA støtter regeringens intentioner, men havde meget gerne set en yderligere reduktion. Med regeringens forslag må det forventes, at antallet af studieretninger på stx meget hurtigt vil have passeret de 100. Dertil kommer et ganske betydeligt antal studieretninger på hhx og htx. Det må stadig siges at være et ganske uoverskuelig antal for både elever, forældre, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet.
Øget fagligt niveau
FA er meget enig med regeringen i, at studenterne skal have et højere fagligt niveau inden for matematik med sig fra gymnasiet. FA byder derfor regeringens forslag om obligatorisk matematik på mindst B-niveau på stx og hhx særdeles velkomment. FA støtter også op om regeringens forslag om et øget antal undervisningstimer i 1. og 2. g og i 1. hf. Det skal ske gennem bedre udnyttelse af den tid, som i dag er afsat til at holde eksamen, så der ikke bliver behov for at udvide skoleåret. FA tilslutter sig også regeringens forslag om, at lærer og elev skal have mere skemalagt tid sammen, og at fagene gøres mere virkelighedsnære, anvendelsesorienterede og i højere grad inddrager omverdenen i undervisningen.
FA ser meget gerne, at denne udvikling omfatter øget brug af rollespil og præsentationsøvelser i undervisningen. Det vil styrke studenternes modenhed og selvstændighed. Desuden mener FA, at der er behov for at flytte det tværfaglige fag Almen studieforberedelse (AT) til det sidste år i gymnasiet, så eleverne får tid til at få den faglige kerne på plads først.
FA mener, at taxametersystemet skal forenkles og udlignes, så der ikke længere skal være forskel mellem tilskuddene til fx stx og hhx. Det er et unødvendigt, uretfærdigt og bureaukratisk levn fra en svunden tid, som det ville have klædt regeringen at adressere i sit udspil.
Adgangskrav til gymnasiet
FA mener som regeringen, at der er behov for at stille større adgangskrav til gymnasiet. Det vil bidrage til at styrke studenternes faglige niveau og reducere frafaldet fra gymnasierne. FA finder imidlertid regeringens forslag om gennemsnit på mindst 02 i hhv. dansk og matematik fra folkeskolen alt for lavt. De gymnasiale uddannelser kræver mere af elevernes boglige færdigheder og interesser end de mere praksisorienterede erhvervsuddannelser. Desuden er det gymnasiernes eksistensberettigelse, at studenterne fortsætter på videregående uddannelser. Derfor giver det ikke mening at anvende samme adgangskrav på de to ungdomsuddannelser. FA mener derfor, at adgangskravet bør være et gennemsnit på mindst 04 i dansk og matematik. Det vil ifølge DEA's beregninger betyde, at de omkring 10% dårligste elever vil blive sorteret fra, og frafaldet vil blive reduceret med ca. 17%. Begge dele vil bidrage til et fagligt løft i gymnasiet.