Kvalitetsudvalgets første sæt anbefalinger til at styrke kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser rammer i høj grad plet i forhold til de udfordringer Danmark står overfor.
Styrkelse af bachelorarbejdsmarkedet
Det drejer sig ikke mindst om udviklingen af et reelt bachelorarbejdsmarked, som skal sikres dels gennem fire-årige universitetsbachelorforløb, hvor den studerende det fjerde år skal vælge mellem enten at fokusere på fagets erhvervs- eller forskningsrettede aspekter, og dels gennem en ophævelse af retskravet. I stedet skal der indføres optagelseskriterier baseret på såvel karakterer evt. kombineret med en optagelsessamtale som relevansen af bachelorgraden og erhvervserfaring.
Dermed skal alle universitetsbachelorer have lige adgangsmuligheder til det ét-årige kandidatforløb - også dem, som har været ude på arbejdsmarkedet i mindst to år. Desuden skal fremdriftsreformen modificers, så der skabes mulighed for at tage kandidatdelen på deltid i op til tre år sideløbende med et job.
Gennemføres disse forslag, vil de lange videregående uddannelser kunne tage et meget langt skridt i den retning, som FA har argumenteret for i årevis. Og det vil utvivlsomt bidrage til en helt nødvendig forøgelse af kvalitet, relevans og sammenhæng i disse uddannelser.
Også plads til professionsbachelorer
Udvalget foreslår også, at der gives plads til en mindre andel af professionsbachelorerne på 2 årige kandidatuddanelser på universiteterne. Det er afgørende at universiteterne tager denne anbefaling alvorligt og samarbejder med erhvervsakademier og professionshøjskoler for at sikre denne mulighed for professionsbachelorer på fx de finansielle uddannelser.
Reduktion i udbuddet af videregående uddannelser
FA kan også tilslutte sig Kvalitetsudvalgets forslag om at samle de mange mindre videregående uddannelser i nogle større enheder.
Det er svært at se rationalet i, at der udbydes knap 860 uddannelser i et lille land som Danmark. Det store antal uddannelser gør det vanskeligt for både studerende og erhvervsliv at overskue og forstå, hvilke kompetencer og arbejdsmarkedmuligheder de enkelte uddannelser giver.
Et oplyst grundlag for valg af studie
FA er også meget begejstret for udvalgets forslag om et centralt udviklet elektronisk informationssystem, som vil give de uddannelsessøgende et langt mere oplyst grundlag at træffe deres studievalg på. Systemet skal omfatte data om uddannelsernes kvalitet, arbejdsmarkedsudsigter samt anmeldelser/evalueringer fra nuværende og tidligere studerende.
Ringere sammenhæng på erhvervsakamierne
En smule malurt i bægeret er der dog. FA har svært ved at se fornuften i udvalgets forslag om at indføre adgangsbegrænsning mellem erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Det vil ikke fremme sammenhængen i uddannelsessystemet.
Ufleksibel regulering
FA er også skeptisk overfor udvalgets forslag om at indføre centralt fastsatte kvoter for optagelse. Erfaringen tilsiger, at et sådant system ikke er tilstrækkeligt fleksibelt til at kunne tilpasse sig de skiftende behov på arbejdsmarkedet.
FA foreslår, at udbydernes taxametertilskud i stedet gøres afhængigt af de opnåede resultater i forhold til mål fastlagt i udviklingskontrakterne mellem udbyderne og uddannelsesministeren. Et af disse mål bør fx være dimittendernes beskæftigelsesgrad. Dermed vil udbyderne have incitament til at tilpasse udbuddet af uddannelser, optaget på uddannelserne og uddannelsernes indhold i forhold til afsætningsmulighederne på arbejdsmarkedet.