Efter planen skal dele af det såkaldte orlovsdirektiv implementeres i dansk lov i august 2022.
Det drejer sig bl.a. om direktivets bestemmelser om omsorgsorlov, der giver lønmodtagere ret til orlov i fem hverdage hvert kalenderår til at yde personlig omsorg til et familiemedlem eller en person i husstanden, som har behov for omsorg grundet af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har mandag sendt sit høringssvar om lovforslaget til Beskæftigelsesministeriet.
I sit høringssvar bakker FA overordnet op om lovforslagets implementering af orlovsdirektivets bestemmelser i dansk ret, men FA påpeger også, at der på områder er tale om overimplementering.