Igen i år kåres Danmarks Sundeste Arbejdsplads med den såkaldte initiativpris.
Prisen gives til den arbejdsplads, der har det bedste initiativ indenfor enten sundhed, arbejdsmiljø eller trivsel på arbejdspladsen.
Alle indstillede initiativer er også med i konkurrencen om en særpris, der gives til den arbejdsplads, som har det bedste initiativ til forbedring af arbejdet med mental sundhed på arbejdspladsen.
Formålet med konkurrencen er at få gode initiativer frem i lyset, så flere arbejdspladser kan blive inspireret til at gøre noget ekstra for sundheden, trivslen og arbejdsmiljøet.
Deadline for indstilling er 23. maj.
Bag initiativet står blandt andre Forsikring & Pension og Velliv Foreningen.