Både den kommende EU-Kommissions formand, Jean-Claude Juncker, og FTF's formand, Bente Sorgenfrey, har udtrykt ønske om at tage hul på diskussionen om lovbestemt mindsteløn. Det er en glidebane, som Danmark ikke skal bevæge sig ud på.
Den danske model er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter regulerer løn og arbejdsvilkår gennem overenskomstaftaler. Sådan har det været i over 100 år, og sådan bør det fortsætte, for det har været en ubetinget succes. Det betyder nemlig, at lønfastsættelsen kommer til at afspejle en balance mellem udbud og efterspørgsel på de mange forskellige delområder af arbejdsmarkedet, hvor der forhandles overenskomst. De organiserede lønmodtagere og arbejdsgivere tager dermed ansvar for og respekterer det, som er aftalt. Det bidrager til at sikre en meget høj organisations- og dækningsgrad på det danske arbejdsmarked. Og det har skabt ro på arbejdsmarkedet, så ressourcerne har kunnet fokuseres på at skabe værdier til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet.
En lovbestemt mindsteløn ville være et klart brud med denne model. Det ville indebære en risiko for at sætte de fordele over styr, som den danske model har givet os. Hvordan skulle lovgiver kunne fastsætte en mindsteløn, som på samme måde som parternes forhandlinger finder en balance mellem udbud og efterspørgsel på de mange forskellige delområder af arbejdsmarkedet? Risikoen ville klart være til stede for, at vi i stedet ender op i en uhyre bureaukratisk øvelse, som alligevel rammer ved siden af markedets behov. Konsekvensen ville utvivlsomt være, at ansvaret og respekten for lønaftaler ville blive forringet, uroen på arbejdsmarkedet ville vokse, og vi ville alle tabe vækst og velfærd.
Det er et velkendt engelsk visdomsord, at "If it ain't broke, don't fix it". Lad os holde fast i det gode princip og i stedet bruge kræfterne på at ændre ting, som ikke virker!