Af: Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Forsikringsforbundet har den seneste uges tid rejst kritik af forsikringsselskaber, der indgår aftaler med selvstændige sælgere. Ifølge forbundet udskifter forsikringsselskaber nemlig i stigende grad overenskomstansatte forsikringssælgere med selvstændige sælgere.
Havde forbundet gjort sig den ulejlighed at slå op i Danmarks Statistiks tabeller, ville de opdage, at de nyeste tal viser, at selvstændige i branchen Finansiering & Forsikring udgør under én enkelt procent af den samlede beskæftigelse i branchen. Det er næppe udtryk for en stor udvikling.
Virkeligheden er derimod, at forsikringssælgere, der aktivt vælger tilværelsen som selvstændige, ofte gør det, fordi de ønsker mere fleksibilitet og selvbestemmelse i deres arbejdsliv. Det kan være i relation til arbejdstid, arbejdsopgaver, arbejdssted eller noget helt fjerde.
Med selvstændigheden følger frihed til at leve det liv, som passer den enkelte. Fleksibiliteten betyder ganske enkelt bedre balance mellem arbejdslivet og fritiden, fordi selvstændige kan skrue ned for arbejdet i en periode og op i en anden, alt efter hvad der passer den enkelte bedst.
Men øget fleksibilitet handler også om fraværet af formynderi. Faktum er, at overenskomsten i dag låser en betydelig del af den overenskomstansattes egne penge. Og det selvom medarbejderen står i en livssituation, hvor pengene kunne gøre en stor positiv forskel, fx skilsmisse, familieforøgelse eller noget helt tredje. Det opleves af nogle som meget formynderisk. Modsat den overenskomstansatte disponerer den selvstændige selv over sine egne penge og kan derfor sammensætte lige netop den pakke, der passer bedst.
Faktum er også, at de selvstændige forsikringssælgere oftest er meget dygtige. De fleste vil derfor uden problemer kunne blive ansat på overenskomst, hvis de skulle ønske det. Det ønsker de tilsyneladende ikke. Og netop derfor bør vi stille os selv spørgsmålet: Hvorfor bliver overenskomsten fravalgt? Virkeligheden er jo, at vores overenskomst ikke er fulgt med tiden. Den er for snæver og ufleksibel.
I stedet for at pege fingre ad virksomheder og selvstændige, der ønsker fleksibilitet, bør vi koncentrere os om, hvordan vi får nytænkt, moderniseret og tilpasset vores overenskomst, så den understøtter medarbejdernes ønsker og selskabernes behov.
Når alt kommer til alt, skal overenskomsten understøtte virkelighedens arbejdsmarked og behov. Ikke omvendt.