Af: Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Fredag aften indgik regeringen og en række partier en aftale, der skal øge arbejdsudbuddet i Danmark. Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil aftalen kunne øge arbejdsudbuddet med ca. 12.000 personer i 2025. Det er helt utilstrækkeligt i den nuværende situation.
Baggrunden for aftalen er nemlig meget dyster. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at danske virksomheder fra juli til december 2021 havde 158.000 forgæves rekrutteringer.
Også i finanssektoren har vi rekrutteringsudfordringerne tæt inde på livet. I dag oplever otte ud af ti virksomheder i sektoren udfordringer med rekrutteringen.
Antallet af ekstra personer på arbejdsmarkedet er naturligvis en helt central del af løsningen, men det er alt for uambitiøst kun at have fokus på antal personer, når et tilstrækkeligt og kvalificeret arbejdsudbud skal sikres.
Arbejdsudbud handler ikke kun om kvantitet, men også om kvalitet. Og jeg er usikker på, om der er reel politisk vilje til at gennemføre tiltag, der sikrer, at arbejdsstyrken har de rette kompetencer på længere sigt.
Her er det nemlig helt andre og mere gennemgribende greb, der skal til.
Gentænk aftale
Først og fremmest skal sommerens uddannelsesaftale gentænkes. Aftalen giver uddannelsesinstitutioner valget mellem enten at rykke op mod 10 pct. af deres uddannelsespladser ud af de store byer eller nedlægge pladserne frem mod 2030.
Det er fornuftigt at sikre flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet. Det styrker rekrutteringen i lokalområdet for virksomhederne.
Modsat nærmer det sig galimatias, hvis aftalen ender med at betyde, at uddannelsesinstitutionerne reelt tvinges til at nedlægge uddannelsespladser inden for f.eks. it og samfundsvidenskabelige områder, som erhvervslivet efterspørger.
Desværre er det den retning, pilen peger. Den seneste tid har institution efter institution nemlig meldt ud, at de nedlægger stribevis af pladser på videregående uddannelser.
Det er dybt bekymrende.
Derfor bør uddannelsesaftalen skrottes i sin nuværende form og erstattes af en ny aftale, der sikrer uddannelsespladser i hele landet uden samtidig at nedlægge pladser i de store byer.
I samme omgang er det oplagt at tage et kritisk blik på en lang række af de videregående uddannelser. I dag er der alt for mange videregående uddannelser, der ikke matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel.
Det er et problem, fordi det ikke er mængden af højtuddannet arbejdskraft, der er afgørende, men derimod, at vi uddanner højtuddannet arbejdskraft med de rette kompetencer.
Konkret bør der være en stærkere kobling mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne for at sikre, at indholdet på uddannelserne løbende er i tråd med de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger.
Det er også nødvendigt, at vi nytænker hele efter-og videreuddannelsessystemet, så det er gearet til at løse omstillings-og tilpasningsudfordringer på arbejdsmarkedet.
Faktisk har efter-og videreuddannelse aldrig været vigtigere end netop nu. Arbejdsmarkedet er inde i en rivende udvikling. En lang række arbejdsopgaver forsvinder, og nye ser dagens lys. De tider, hvor det var sikkert og vist, at den uddannelse, man afsluttede som 25-årig, stadig var up to date 20 år senere, er ganske enkelt forbi.
Læg dertil, at vi som land står over for en grøn omstilling af historisk omfang og betydning. En omstilling, som virksomheder på tværs af sektorer ønsker at bidrage til og tage ansvar for, men som i den grad kræver innovation, viden og kompetencer.
Efter-og videreuddannelse er derfor en samfundsopgave, som den offentlige og private sektor skal løfte i fællesskab. Mange brancher, bl.a. finanssektoren, investerer massivt i kompetenceudvikling, men vi skal have det offentlige uddannelsessystem med. Kun på den måde får vi et arbejdsmarked med kompetencer, som er up to date.
Helt konkret bør fradragssatsen for virksomheders direkte uddannelsesomkostninger løftes, ligesom udgifter til videreuddannelse også bør omfattes af fradragsret.
Handler om kvalitet
Summa summarum handler arbejdsudbud ikke kun om mængde, men i den grad også om kvalitet.
På et hastigt omskifteligt arbejdsmarked som det danske, stiller vi store krav til medarbejderes og virksomheders omstillingsevne og forandringsparathed. De samme krav kan vi med rette stille til uddannelsessystemet - både det ordinære og efter-og videreuddannelsessystemet.
Og vi skal stille krav. I sidste ende handler det om kvaliteten i fremtidens arbejdsstyrke og dermed om dansk konkurrenceevne, velstand og velfærd.
Kilde: Børsen, 25. januar 2022