Kunstig intelligens skaber helt nye muligheder for HR, men trækker også en stribe nye udfordringer med i sit kølvand, når det kommer til bl.a. etik, trivsel og ledelse på arbejdspladsen.
Nu holder Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) webinar om, hvordan HR helt konkret kan komme på forkant med udfordringerne, ikke mindst de etiske af slagsen.
På webinaret vil Kristian Mikkelsen, områdedirektør og chef for Digital Banking i Sydbank, dele ud af bankens erfaringer med arbejdet med kunstig intelligens.
Og Christa Lundgaard Kjøller, der er direktør for Nationalt Center for Etik, gæster webinaret med et oplæg om, hvordan kunstig intelligens påvirker etik, trivsel og ledelse på arbejdspladsen.
Det hele sker onsdag den 20. september, kl. 9.00-10.30.
Det er muligt at deltage enten fysisk i Finanssektorens Hus i København eller online fra distancen, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig og kollegerne her.