Det såkaldte Søndergaard-udvalg har i dag offentliggjort den afsluttende og opsamlende rapport om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser. Rapporten, der er funderet på et solidt empirisk grundlag, fremlægger 10 overordnede anbefalinger til, hvordan de store udfordringer bør imødegås. FA mener, at 9 ud af udvalgets 10 anbefalinger peger i den rigtige retning - dog med enkelte mangler og skønhedspletter.
Himmelråbende mismatch mellem uddannelsesudbuddet og arbejdsmarkedets behov
Udvalget har dokumenteret, at fremtidens dimittender fra de videregående uddannelser i langt højere grad end i dag skal finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked. FA er derfor meget enig i udvalgets anbefalinger om, at de videregående uddannelser skal gøres langt mere erhvervsrelevante, og at der er behov for central dimensionering af optaget baseret på et solidt fagligt grundlag.
Behov for et bachelorarbejdsmarked
FA er meget tilfreds med udvalgets anbefaling om, at jorden skal gødes for et reelt bachelorarbejdsmarked. Det kræver både, at bacheloruddannelserne tilpasses arbejdsmarkedets behov, bliver en selvstændigt afrundet uddannelse, og at regeringen tør tage et opgør om retskravet og studiefremdriftsreformen. En tilpasning af uddannelserne kræver et styrket samspil mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. FA undrer sig derfor over, at udvalget stort set ikke berører dette aspekt. Fx har Akkrediteringsinstitutionen i 2014 dokumenteret et klart behov for en langt mere forpligtende dialog i aftagerpanelerne.
Udvalget er til gengæld meget præcis i sin anbefaling af en afskaffelse af retskravet. Retskravet umuliggør det for dygtige bachelorer at stige ud på arbejdsmarkedet, da de så mister retten til at læse videre. Det er korrekt set af udvalget, at den barriere fastholder mange i studierne længere end nødvendigt. FA mener dog, at udvalgets forslag til omlægning af retskravet er for drastisk, når det sigter mod, at i gennemsnit kun 1/3 del af bachelorerne skal fortsætte på kandidatuddannelsen. FA mener, at omlægningen i stedet bør gå ud på, at de studerende blot opnår flere år til at udnytte det, så de får mulighed for at tage et par år på arbejdsmarkedet, før de tager fat på kandidatuddannelsen.
Højere kvalitet forudsætter mere studieaktivitet og mere fokus på kvalitet i uddannelserne
En af de store landvindinger ved udvalgets arbejde er den imponerende empiriske undersøgelse af studerendes og underviseres oplevelse af studiernes kvalitet og relevans. Desværre peger konklusionen på, at for mange studerende ikke udfordres tilstrækkeligt på studierne og oplever for lav studieintensivitet. Det er kort og godt ikke godt nok. FA er meget enig med udvalget i, at undervisningskompetencerne skal opprioriteres, og at studieintensiteten skal op på et niveau svarende til et fuldtidsjob.
Rapporten peger også på, at kvalitetsdagsordenen ikke i tilstrækkelig grad forplanter sig gennem ledelseslagene i uddannelsesinstitutionerne. FA er enig i udvalgets anbefaling om, at der bør skabes ledelsesstrukturer, ledelsesværktøjer og incitamentsstrukturer, der understøtter opfølgning på institutionernes kvalitetstiltag.
Endelig lægger rapporten op til, at bevillingssystemet omlægges, så det tilgodeser kvalitet. FA er meget enig, men mener, at en del af taxameteret bør betinges af en tilfredsstillende opfyldelse af centralt fastsatte mål og indikatorer i udviklingskontrakterne. Det kunne fint være de indikatorer, som er nævnt i udvalgets anbefalinger.
Udvalget fastholder sin reduktion af den eksterne censur
FA er til gengæld klart imod Kvalitetsudvalgets forslag om en reduktion af den eksterne censur. FA mener, at den eksterne censur fortsat er en vigtig brik i kvalitetssikringen af uddannelsernes niveau. Den eksterne censur har mange mangler, men de løses ikke ved at fjerne den eksterne censur. De løses ved at øge kravene til den, herunder en bedre geografisk spredning af censorerne.