Fungerer den nationale danske model i en tid med stigende globalisering? Og er uddannelsessystemet indrettet efter arbejdsmarkedets behov, eller kan vi gøre det bedre?
Der var livlig debat mellem Joachim B. Olsen (LA), Rasmus Jarlov (KF), Karsten Hønge (SF), Bjarne Laustsen (S), Bente Sorgenfrey (FTF) og Mariane Dissing (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) på FAs konference om udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked, der løb af stablen i dag på Christiansborg.
Socialdemokraten Bjarne Laustsen lagde ud med at påpege, at landets politikere ikke skal blande sig i aftalerne på arbejdsmarkedet. Og det synspunkt var der bred opbakning til i hele panellet.
Joachim B. Olsen sagde blandt andet:
”Jeg er enig i, at aftaler om ansættelse og løn er noget, som politikerne skal blande sig uden om.”
Også hos de konservative var der tilslutning til den danske model, dog med forbehold.
”Den danske model er meget sund. Der er mange gode ting i den. Men man skal ikke tro, at arbejdsmarkeds parter altid har samme interesser som samfundet,” sagde Rasmus Jarlov og nævnte debatten om indslusningsløn som eksempel.
”Modellen er ikke fejlfri,” konkluderede Rasmus Jarlov
Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey var ikke enig med Rasmus Jarlov
”Vi (arbejdsmarkedets parter, red.) er til for at sætte vores overenskomster ind i forhold til konkurrenceevnen og samfundsøkonomien. Det skal vi også tage hensyn til,” sagde hun.
Fra FAs side var meldingen klar.
”Selvfølgelig skal politikere ikke blande sig i lønforhold. Det er vigtigt,” pointerede adm. dir. Mariane Dissing.
Uddannelsessystemet skal indrettes arbejdsmarkedets behov
Også det danske uddannelsessystem var genstand for debat i panelet. Specielt koblingen mellem arbejdsmarkedets behov og uddannelsessystemets udbud af uddannelser blev debatteret.
”Det er vigtigt, at der er fleksibilitet i uddannelsessystemet, men der skal ikke være et ubegrænset antal pladser på alle uddannelser,” fremhævede Rasmus Jarlov, mens Bente Sorgenfrey påpegede, at uddannelserne også skal matche arbejdsmarkedet:
”Det er altid svært at vide, hvad man har brug for i fremtiden. Vi skal turde tage risici i vores uddannelsessystem, men vi skal også kigge på, hvad der bliver behov for.”
Rasmus Jarlov pegede på, at det kan blive en realitet, at Folketinget via økonomiske incitamenter påvirker udbuddet af uddannelser.
”Problemet er, at beslutningerne træffes ude på uddannelsesinstitutionerne og ikke efter arbejdsmarkedets behov. Og det er et kæmpe problem. Pladserne skal tilpasses efter behovet på arbejdsmarkedet,” understregede han.
Efter en lille times debat afsluttede Mariane Dissing konferencen med at konkludere:
”Uddannelse er godt. Mere uddannelse er også godt, især hvis det fører til jobs”.