Dansk Erhverv har offentliggjort en analyse, der viser at lønudviklingen i den finansielle sektor er dobbelt så høj som i det øvrige erhvervsliv. Det er en unanuanceret konklusion. Finanssektoren har haft højere lønstigninger end der har været i den samlede private sektor. Men udviklingen er ikke et udtryk for lønfest i finanssektoren, men derimod et resultat af en meget dyr tre-årige overenskomst, som blev indgået i marts 2008, inden finanskrisen var startet. Der er ingen tvivl om, at timingen af de lønstigninger, der kom med OK08 var meget uheldig, og det er den historiske ekstraregning, sektoren fortsat bærer på, når man sammenligner lønstigninger fra 2008 og frem til i dag.
Men det er unuanceret på den baggrund at konkludere, at lønudviklingen i hele perioden har været uansvarlig. Ser man på de seneste år, er det lykkedes at nå mere ansvarlige overenskomstresultater i både 2011, 2012 og 2014. Derfor har lønudviklingen i sektoren også fulgt det øvrige arbejdsmarked fra 2011 og frem.
Generel omkostningsbevidsthed i den finansielle sektor
Finanssektoren har siden krisen været opmærksom på at nedbringe sine omkostninger, også på lønsiden. Det er både sket ved reduktioner og løntilbageholdenhed. Siden efteråret 2008 har der været en markant reduktion i antallet af ansatte. Det har betydet, at lønsummen har været faldende for penge- og realkreditinstitutter siden 2011. Derfor taler Dansk Erhverv og de eksperter, der har udtalt sig om lønstigningerne, mod bedrevidende, når de indikerer, at de finansielle virksomheder ikke har holdt igen i årene efter krisen.
