Folketinget vedtog torsdag formiddag et lovforslag, der giver forældre ret til udvidet sorgorlov i 26 uger, hvis de mister et barn under 18 år.
Loven træder allerede i kraft ved årsskiftet.
Retten gælder for begge forældre, uanset om de er biologiske forældre eller adoptivforældre.
Berørte medarbejdere, der ønsker at benytte sig af muligheden for sorgorlov, skal orientere arbejdsgiveren om, hvor lang tid de vil være væk fra arbejde.
Medarbejderne har mulighed for at ændre det varslede fravær, ligesom det er muligt ved aftale med arbejdsgiveren at komme tilbage på arbejde på deltid.
Det er et enigt Folketing, der står bag loven, som oprindeligt var rejst som et borgerforslag.
Den nye lov udvider ikke virksomhedernes forpligtelser til at udbetale løn efter de gældende overenskomster.
Spørgsmål om loven kan rettes til FA’s jurister på telefon 3391 4700 eller via mail fa@fanet.dk