Beskæftigelsesministeriet har sendt et udkast til ændring af arbejdsmiljøloven i høring. Forslaget, som ikke er drøftet med arbejdsmarkedets parter, lægger bl.a. op til, at Arbejdstilsynet får flere beføjelser og kan stille krav til virksomhederne om forhold, som foregår uden for arbejdspladsen.
Vold i fritiden er ikke arbejdsgivers ansvar
Fx skal pligten til at forebygge vold på arbejdspladsen udvides til også at gælde arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted uden for arbejdstiden. Desuden skal ministeren bemyndiges til at indføre nye pligter for arbejdsgiverne.
Det siger sig selv, at arbejdsrelateret vold m.v. uden for arbejdstiden, er lige så uacceptabelt som vold i arbejdstiden. Men forebyggelse skal ikke ske ved lovgivning og påbud om forhold, som virksomhederne ikke har indflydelse på. Selv arbejdsgivere har vel krav på en vis form for retssikkerhed - og ikke skulle risikere at kunne få påbud om noget, som virksomheden ingen mulighed har for at påvirke.
Finansielle virksomheder er naturligvis opmærksomme på problemstillingen og gør allerede meget for at søge at forhindre, at hændelser på arbejdspladsen fører til problemer for medarbejderne i fritiden. Men det er umuligt for en arbejdsgiver - og heller ikke ønskeligt - at føre opsyn med, hvad der sker i medarbejdernes fritid.
Sammenkøring af registre er yderst problematisk
Et andet problem i lovudkastet er, at Arbejdstilsynet skal have adgang til eksterne registerdata – for at sætte ind overfor virksomheder med forhøjet risiko for dårligt arbejdsmiljø og for at sætte ind overfor social dumping.
Det er naturligvis i orden, at tilsynet målretter indsatsen overfor virksomheder med særlige udfordringer. Lovudkastet giver imidlertid indtryk af, at Arbejdstilsynet fremover skal have oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår for de enkelte ansatte for at kunne udføre sine opgaver. Det giver ingen mening, og Beskæftigelsesministeriet har da også i en pressemeddelelse den 19. august forsøgt at præcisere dette.
Samet set er det en ommer
Lovudkastet rummer også uklarheder, når det gælder afgræsningen af frivilligt arbejde og fritidsaktiviteter, som foreslås undtaget fra dele af arbejdsmiljøloven. Endelig står der i lovudkastet, at det hverken vil have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Den antagelse holder dog næppe for en nærmere prøvelse. Der er derfor flere grunde til, at lovudkastet bør sendes tilbage til værkstedet.