Rådet for beskæftigelsesministre i EU afviste mandag den 7. december 2015 det luxembourgske formandskabs kompromisforslag om et vist minimumsniveau for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelser og øverste ledelser i EU's store børsnoterede selskaber.
Forslagets indhold
Forslaget blev fremlagt af Kommissionen i 2012 og har med skiftende formandskaber undergået en række justeringer i forsøg på at imødekomme det blokerende mindretal i ministerrådet.
Forslaget skal gælde børsnoterede selskaber med over 250 ansatte, en omsætning på over 372,7 mio. kroner eller en balancesum på over 320,5 mio. kr.
Ifølge forslaget skal medlemslandene sikre, at virksomhederne sigter mod, at det underrepræsenterede køn udgør mindst 40% af bestyrelsen eller mindst 33% af den øverste ledelse inden 2021.
Forslaget indebærer også en præferenceregel, så virksomhederne skal give fortrinsret til en kandidat af det underrepræsenterede køn, hvis kandidaterne er lige kvalificererede.
Endvidere skal virksomhederne årligt indberette deres kønfordeling i bestyrelse eller øverste ledelse til myndighederne. Hvis de ikke når deres mål, skal de begrunde og beskrive, hvad de har tænkt sig at gøre for at forbedre situationen. Ellers skal de kunne rammes af sanktioner, som fx bøder eller at få annuleret udnævnelser.
Situationen i Rådet
Det blokerende mindretal i ministerrådet henviste helt grundlæggende til, at de ikke anser forslaget for at være i overensstemmelse med EU's nærhedsprincip. De mener, det skal overlades til de enkelte medlemslande selv at håndtere udfordringen.
Danmark har hele vejen igennem indgået i det blokerende mindretal. Det store spørgsmål forud for mødet var, om Tyskland ville forlade det blokerende mindretal og tippe balancen til fordel for et ja. Det skete heldigvis ikke. Samtidig har Polen med sin nye regering skiftet fra ja- til nej-siden.
Det kommende hollandske formandskab er forpligtet til at genoptage forhandlingerne i denne sag i første halvår 2016. Holland er dog selv imod forslaget.