I dag holdt Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) sin årlige generalforsamling i Finanssektorens Hus i København. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig, og både FA’s formand Torben Laustsen og næstformand Henriette Fenger Ellekrog fortsætter på posterne det kommende år.
Torben Laustsen er til dagligt bankdirektør i Nordea og har været formand for FA siden 2014, mens HR direktør i Danske Bank, Henriette Fenger Ellekrog, har været medlem af FA’s bestyrelse siden 2014 og næstformand siden 2015.
Ved dagens generalforsamling skete der en mindre ændring i sammensætningen af FA’s bestyrelse, da bestyrelsesmedlem Bente Overgaard blev afløst af Trine Ahrenkiel, HR- og Kommunikationsdirektør i Nykredit.
Dermed ser FA’s bestyrelse for det kommende år således ud:
- Bankdirektør Lars Frank Jensen, Kreditbanken A/S
- Bankdirektør Leif F. Larsen, Jyske Bank
- Bankdirektør Peter Vinther Christensen, Salling Bank A/S
- Bankdirektør Torben Laustsen (formand), Nordea Bank Danmark A/S
- HR direktør Henriette Fenger Ellekrog (næstformand), Danske Bank
- HR- og Kommunikationsdirektør Trine Ahrenkiel, Nykredit.
- Koncerndirektør Lars Bonde, Tryg Forsikring A/S
- Koncerndirektør Marianne Wier, Topdanmark Forsikring A/S
- Legal & Compliance Director, General Councel Vivian Lund, Codan Forsikring A/S
- Ordførende direktør Ove Vestergaard, Bankdata