Det er kun gået en vej med de finansansattes vidensniveau siden 2010, og det er op.
En ny analyse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) viser, at andelen af medarbejdere i finanssektoren, der befinder sig i den gruppe af stillingsfunktioner, som Danmarks Statistik benævner ’Hovedgruppe: Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område’, er steget markant.
I 2010 befandt 39 procent af medarbejderne sig i gruppen. Den andel er steget til 47 procent i 2019, hvor de seneste tal stammer fra.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Viden på højeste niveau - 2010
Viden på højeste niveau - 2019
”Den stigende digitalisering og den øgede regulering, vi har oplevet det seneste årti, har presset kompetencekravene til medarbejderne op. Derfor oplever vi et stigende vidensniveau i sektoren, som jeg er overbevist om fortsat vil stige, ” siger Mariane Dissing, adm. direktør i FA.
Analysen er baseret på indberetninger fra FA’s medlemskreds.