Ledigheden for medlemmer af Finansforbundet og Forsikringsforbundet er steget under corona-krisen og ligger nu på niveau med ledigheden i 2013, hvor finansledigheden toppede i kølvandet på finanskrisen.
”I forhold til den generelle ledighed på arbejdsmarkedet er ledigheden i sektoren stadig på et lavt niveau, men set i forhold til niveauet i sektoren de senere år, er ledigheden relativt høj,” siger Kirsten Lemming Zandbergen, seniorkonsulent i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Konkret viser tallene, at ledigheden på Finansforbundets område er steget fra 2,1 til 2,9 procent under corona-krisen, mens ledigheden på Forsikringsforbundets området er steget fra 2,4 til 3,3 procent i perioden.