Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har netop offentliggjort sin undersøgelse ”Arbejdsmiljø og Helbred 2018”, der kortlægger arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked.
Læs også: Debatoplæg stiller skarpt på fremtidens arbejdsmiljø
Undersøgelsens resultater tegner et broget billede af arbejdsmiljøet i Danmark. På nogle parametre er udviklingen siden 2012 løbet den rigtige vej, mens det på andre områder går knapt så godt.
Eksempelvis viser tallene, at flere variable inden for det psykosociale arbejdsmiljø blevet bedre. Det gælder ledelseskvalitet (hjælp og støtte fra nærmeste leder, leders engagement i faglig udvikling), stress og mobning. Til gengæld er depressive symptomer og seksuel chikane steget.
Læs også: Gode anbefalinger fra regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø
”Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene i undersøgelsen dækker hele arbejdsmarkedet. Derfor kan udviklingen se anderledes ud i finanssektoren. Fx ved vi fra andre undersøgelser, at forekomsten af seksuel chikane er lav i finanssektoren,” siger Hans Jørgen Steffensen, arbejdsmiljøchef i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
I undersøgelsen er arbejdsmarkedet opdelt i 36 såkaldte hovedbranchegrupper. Finanssektoren indgår som en mindre del i den hovedbranchegruppe, der hedder Kontor.
Læs også: DEBAT: Valgkamp må ikke spænde ben for aftale om arbejdsmiljø
NFA har gennemført undersøgelsen i 2012, 2014, 2016 og 2018 med ens spørgeskema.
I 2018-undersøgelsen blev 65.000 lønmodtagere mellem 18-64 år inviteret til at deltage. Svarprocenten var på 60 procent.