På en ny temaside under fanet.dk kan virksomheder i finanssektoren hurtigt og let hente ny viden og information indenfor en lang række arbejdsmiljøområder.
Det er Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), der står bag temasiden.
”Arbejdet med arbejdsmiljø er højt prioriteret og har stor opmærksomhed i vores medlemsvirksomheder. Med vores nye side bliver det nemmere og hurtigere for virksomhederne at navigere rundt i den store mængde af information, der findes om arbejdsmiljø,” fortæller Katja Brunbjerg Muff.
Den nye temaside er opdelt i emnerne: Arbejdsmiljøuddannelse, BFA Finans, Det hybride arbejdsliv, FUPA, Future Work Lab, Fysisk arbejdsmiljø, Ledertrivsel, Mental sundhed og trivsel, Netværk, Psykisk arbejdsmiljø, Systematisk arbejdsmiljøarbejde, Trivselsaftale forsikring og Viden og data. Derudover er der nyheder, strategi og kontaktoplysninger på FA’s eksperter på sitet.
Temasiden vil løbende blive udbygget med flere elementer.