Banen er kridtet op til de kommende forhandlinger om en ny overenskomst mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet. Kravene er udvekslet, og forhandlingsdatoerne lagt fast.
Men hvordan ser Finansforbundet og FA på forhandlingssituationen, hvilke forventninger har de hver især, og hvad ser de som det vigtigste i en ny overenskomst?
Læs dobbeltinterview med Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Kent Petersen, formand for Finansforbundet.
Hvorfor er overenskomsten vigtig?
Mariane Dissing:
- Overenskomster er vigtige, fordi de skaber stabilitet på arbejdsmarkedet. Det afgørende er dog, at de passer til det arbejdsmarked og den samtid, de skal fungere i. Det er ikke altid tilfældet.
- For eksempel er vores overenskomstregler om arbejdstid ikke fulgt med udviklingen. Reglerne er for firkantede til den virkelighed, der i dag findes ude på arbejdspladserne. Og det er en ulempe for både virksomheder og medarbejdere.
- For medarbejderne kan de stive regler skabe udfordringer, som gør det svært at få enderne mellem privat- og arbejdsliv til at mødes i hverdagen. Det kan mange børnefamilier sikkert nikke genkendende til. For virksomhederne kan de stive regler gøre det sværere at imødekomme ønsker fra kunderne.
- Derfor bør vi selvsagt løsne op for arbejdstidsreglerne i overenskomsten og i stedet give medarbejdere og virksomheder mere frihed til selv at indgå aftaler, der passer lige præcis ind i deres situation. Tiden er løbet fra, at vi skal detailstyre arbejdstiden fra København.
Kent Petersen:
- Overenskomsten er de grundlæggende og helt fundamentale rammer om medarbejdernes arbejde og hverdag i den finansielle sektor. Her skal vi og arbejdsgiverne tage ansvar for at tegne hovedlinjerne i de arbejdsvilkår, der jo har helt konkret betydning i hverdagen for medarbejderne og deres virksomheder.
Hvad er dine forventninger til OK20?
Mariane Dissing:
- Jeg har en klar forventning om, at vi får moderniseret overenskomsten, så den passer til dagens arbejdsmarked. Det handler som nævnt om arbejdstid, men også om løn, hvor der bør være langt større frihed lokalt.
- I dag bliver de overenskomstbestemte lønstigninger fordelt ud på alle medarbejdere. Jeg mener, at virksomhederne skal have frihed til selv at kunne fordele en større del af lønnen inden for overenskomstrammen. De kolleger, der har gjort det ekstra godt, skal kunne belønnes ekstra. Det er kun fair.
- Derfor har jeg en forventning om, at vi ved OK20 tager et fælles ansvar for at sikre virksomheder og medarbejdere mere frihed, når det kommer til løn og til arbejdstid.
Kent Petersen:
- Vi går til forhandlingerne med en klar overbevisning om, at arbejdsgiverne også er indstillet på at komme frem til et resultat og en løsning, som peger fornuftigt fremad, så vi i fællesskab i sektoren står bedre rustet til fremtiden. Det er der i høj grad brug for, men at løfte den opgave kræver selvsagt også vilje til det på begge sider af bordet.
- Til gengæld har vi her en mulighed for at gribe de udfordringer, vi står over for som medarbejdere og virksomheder. Det skal vi gøre, fordi vi har en forpligtelse til at være ambitiøse og fremsynede i forhold til at sikre et solidt og holdbart fundament for de kommende år.
Hvordan ser du forhandlingssituationen?
Mariane Dissing:
- Forhandlingerne sker i skyggerne af afskedigelsesrunder, indtjeningskrise, negative renter, handelskrig, Brexit og så videre. Baggrundstæppet er dystert og meget usikkert. Det kalder – måske mere end nogensinde – på ansvarlighed ved forhandlingsbordet. En ansvarlighed, som påhviler både Finansforbundet og os. Vi har et fælles ansvar for at lande en aftale, der ikke gør ondt værre.
Kent Petersen:
- Der ligger et krav fra vores medlemmer om at få en mærkbar lønstigning, og det kommer vi til at kæmpe hårdt for. Det bliver ikke nogen nem opgave, for jeg er ikke i tvivl om, at vi bliver – og allerede er blevet – mødt af et dystert billede af sektorens forretningsmæssige sundhedstilstand fra arbejdsgiverne.
- Men det er afgørende, at vi omkring forhandlingsbordet tager den opgave, der ligger i at sikre fornuftige og bæredygtige rammer omkring arbejdsvilkårene i sektoren, dybt alvorligt. Og det betyder også, at arbejdsgiverne skal kigge indad. Vores medlemmer har løbet virkelig stærkt i en meget hektisk tid, hvor de ikke alene har stået på mål for en hel del, men faktisk også skabt værdi og meget stærke resultater i et svært marked under stort ressourcepres - det skal de naturligvis også kunne mærke.
Hvad bliver det væsentlige i overenskomstforhandlingerne?
Mariane Dissing:
- Det absolut væsentligste bliver realisme, det vil sige en forståelse af den økonomiske situation og af de begrænsninger, økonomien fører med sig. Det er afgørende, at vi er realistiske ikke bare om de økonomiske forhold i dag, men også om prognosen for i morgen.
- I 2008 indgik vi en aftale med høje lønstigninger, fordi der var fart på økonomien. Men vi havde knap nok givet hinanden håndslag, inden økonomien bragede ind i en krise. Krisen, men også de høje lønstigninger, som virksomhederne var bundet af, resulterede i massive afskedigelsesrunder i årene efter. Den situation er ingen tjent med. Det skal vi undgå. Men det kræver, at alle har et realistisk syn på situationen.
Kent Petersen:
- Der ligger et helt presserende trivsels- og ressourceproblem, som vi er nødt til at tage fat omkring. Det fylder meget for vores medlemmer, men det er også et problem, som virksomhederne bestemt også har brug for at få løst. Den trivselstilstand, vi ser blandt de mennesker, der får hjulene til at løbe rundt, kalder simpelthen på, at der bliver taget ansvar og skabt konkrete løsninger.
- Derudover bliver det også en overenskomst, hvor der er brug for at se fremad i en verden, hvor udviklingen går så stærkt, at kompetenceudvikling bør blive en langt mere integreret del af medarbejdernes hverdag. Og så kommer forhandlingerne naturligvis også til at handle om løn og pension, fordi medarbejderne fortjener en rimelig belønning for den værdi, de skaber hver dag for deres virksomheder, og for de resultater, de har skabt i de seneste år.
Hvad glæder du dig mest til?
Mariane Dissing:
- At slå de sidste søm i en aftale, som både vi og forbundet kan se os selv i. For os er det vigtigt, at aftalen er ansvarlig både samfundsøkonomisk og over for virksomhedernes situation. Det er også vigtigt, at aftalen sikrer virksomheder og medarbejdere øget frihed til mere individuel arbejdstid og løn.
Kent Petersen:
- Det er jo ret fantastisk, at vi – arbejdsgiver- og medarbejderrepræsentanter – mødes for at skabe løsninger på nogle af de afgørende udfordringer, vi står over for i det daglige arbejde. Vi skal skabe et resultat på vegne af en samlet medarbejderskare og for en samlet sektor, og det at være med til at skabe de rammer går jeg altid ydmygt, men bestemt også ambitiøst og målrettet ind til. Det er en enormt vigtig opgave, jeg altid glæder mig til at tage fat på.
Realitetsforhandlingerne om en ny overenskomst mellem FA og Finansforbundet starter i midten af januar. Overenskomsten mellem FA og Finansforbundet dækker ca. 42.200 medarbejdere i penge- og realkreditinstitutter. Planen er, at den nye overenskomst skal træde i kraft 1. april 2020.