Politisk chefrådgiver
Regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har indgået en aftale om fremtidens kandidatuddannelser.
Aftalen betyder, at 10 procent af uddannelserne forkortes fra to år til ét år og tre måneder, mens 20 procent omlægges til erhvervskandidatuddannelser. Aftalen betyder også, at optaget på bacheloruddannelserne reduceres med otte procent, og at optaget af udenlandske studerende øges med 2.500 studerende årligt.
”Det er positivt, at andelen af erhvervskadidater øges, men vi er bekymret for, at de uddannelser, hvorfra finanssektoren aftager mange kandidater (fx it, jura og økonomi, red.), beskæres. Kompleksiteten stiger i finanssektoren, og det kalder ikke på mindre uddannelse,” siger Nadeem Farooq, underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Det er endnu ikke fastlagt, hvilke uddannelser der skal forkortes.