Produktivitetskommissionen præsenterede i går sin slutrapport, som indeholder langt over 100 anbefalinger til fremme af produktiviteten inden for adskillige områder.
Fokus på uddannelsessystemet
Kommissionen konkluderer efter det samlede analysearbejde, at det især er uddannelsessystemet, der skal i fokus. Her er der potentiale til at løfte Danmarks produktivitet markant i det lange løb.
Danmark får nemlig alt for lidt ud af sine massive investeringer i uddannelse. Der er brug for vidtrækkende reformer og et gennemgribende eftersyn af hele uddannelsessystemet. Udgangspunktet skal være at hæve det faglige niveau og give kompetencer, der er anvendelige på arbejdsmarkedet.
Folkeskolen
Som kommissionen påpeger, er der en direkte sammenhæng mellem kvaliteten i folkeskolen og velstandsudviklingen. Problemer i folkeskolen går igen i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Der er gennemført reformer af folkeskolen, men der er behov for langt større fokus på elevernes faglige resultater. Her er kompetente lærere en afgørende forudsætning. Et helt centralt skridt ville være at åbne op for alternative læreruddannelser på kandidatniveau. Finland har i mange år vist vejen!
Ungdomsuddannelserne
Ikke overraskende konkluderer kommissionen, at ungdomsuddannelserne er i alvorlige vanskeligheder. Der er netop gennemført en tiltrængt EUD-reform, men også gymnasierne bør have et grundigt eftersyn. Gymnasierne er simpelthen ikke gode nok til at opfylde sit vigtigste formål: At give direkte adgang til de videregående uddannelser. Det er den voldsomme stigning i gymnasiale suppleringskurser de senere år et tydeligt bevis på. Der er derfor et klart behov for, at forårets politiske forhandlinger om gymnasiet ser på, hvordan man mere generelt kan styrke det faglige niveau og ikke bare øge adgangskravene.
De videregående uddannelser
Kommissionen ser også et behov for en radikal gentænkning af styrings- og finansieringsmodellerne på de videregående uddannelser.
Uddannelsesinstitutionerne skal have bedre muligheder for og økonomiske incitamenter til at tilpasse uddannelsernes længde og indhold til arbejdsmarkedets behov. Der er behov for udvikle bacheloruddannelser, som er direkte kvalificerende til arbejdsmarkedet. Og der skal være mulighed for at vende tilbage efter nogle år og tage en mere praktisk orienteret et- eller to-årig kandidatuddannelse evt. på deltid.
De studerende skal også have væsentligt stærkere tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder. Det kan ske gennem en omlægning af SU'en og nem adgang til sammenlignelige nøgletal for uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet.
"Produktivitetskommissionen skal have ros for de mange helt rigtige anbefalinger - ikke mindst på uddannelsesområdet, som i høj grad har vores medlemsvirksomheders interesse. Der er ingen tvivl om, at Danmark ikke får nok for pengene i dagens uddannelsessystem. Som kommissionen påpeger, vil forsøg på at bevare status quo helt sikkert betyde fortsat tilbagegang i Danmarks produktivitet i forhold til omverdenen. Jeg appelerer derfor til, at beslutningstagerne viser mod og vilje til at følge kommissionens anbefalinger og ikke lader særinteresser komme på tværs af de helt nødvendige reformer af uddannelsesområdet."
Mariane Dissing, Adm. dir., FA