Et flertal i Folketinget indgik sent tirsdag en aftale om at lempe rejserestriktioner for bl.a. erhvervsrejsende.
Lempelserne vil ske i fire forskellige faser frem mod sommer.
Allerede i den første fase, der træder i kraft 21. april, lempes restriktioner for erhvervsrejsende.
Konkret betyder det, at erhvervsrejsende fra 21. april vil kunne møde på arbejde uden krav om isolation.
Derudover fremgår det af aftaleteksten, at Udenrigsministeriet igen begynder at inddele lande i farver efter risikovurderinger.
- En 'gul' risikovurdering betyder, at man skal være særligt opmærksom, når man rejser i landet
- En 'orange' risikovurdering betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes
- En 'rød' risikovurdering betyder, at alle rejser frarådes.
Aftalen løber til udgangen af oktober 2021.
Spørgsmål kan rettes til FA's jurister via telefon på 3391 4700 eller mail fa@fanet.dk.
Emner: