Et bredt flertal af Folketingets partier har stemt for regeringens forslag om skærpede rejserestriktioner.
Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Den nye lovgivning giver mulighed for at stille krav om test og isolation for personer, herunder danske statsborgere, der rejser ind i Danmark. I praksis vil det betyde, at de gældende anbefalinger fra sundhedsmyndighederne bliver til krav.
Loven skal nu udmøntes i bekendtgørelser, og ifølge Sundhedsministeriet vil der blive indført undtagelser for personer med bopæl i grænselandet og for personer, der hyppigt krydser grænsen som led i varetagelsen af deres arbejde.
Spørgsmål kan rettes til FA’s jurister på telefon 3391 4700 eller via fa@fanet.dk