Med et virksomhedsprojekter kan virksomheden sammensætte skræddersyede forløb til udvikling af medarbejdernes kompetencer inden for følgende temaer og retningslinjer:
Temaer
- Digital transformation
- Mindset for kompetenceudvikling
- Agile arbejdsmetoder
- Omstillingsparathed
- Innovative lærings- og arbejdskompetencer
Retningslinjer
- Virksomheden skal være omfattet af overenskomsten mellem FA/FIDA og Finansforbundet.
- Kompetenceløftet skal ligge ud over den grundlæggende faglighed, som virksomheden selv er ansvarlig for.
- Virksomheden kan årligt få støtte op til det beløb, den har indbetalt til virksomhedsprojekter det pågældende år.*
- Støtten dækker udgifter til undervisning og materialer, men ikke forplejning, transport og evt. ophold.
- Flere virksomheder kan gå sammen og søge om støtte til et fælles virksomhedsprojekt.
- Den faglige repræsentant skal altid involveres i ansøgningsprocessen.
- Deadline for ansøgning er forud for opstart af projektet.
Hvis din virksomhed ønsker at søge om støtte til et virksomhedsprojekt, bør I som det første kontakte FKP’s puljesekretariat for at drøfte projektideen og sikre, at den ligger inden for rammerne af temaerne og retningslinjerne.
Her kan I også få oplyst alt om ansøgningsproceduren, og hvor mange midler din virksomhed har til rådighed på ansøgningstidspunktet. Ring til 3296 4600 eller skriv til finanskompetencepuljen@finansforbundet.dk.
Se også FKP’s hjemmeside Finanskompetencepuljen, hvor I bl.a. kan læse mere om temaerne, finde inspiration til virksomhedsprojekter og se en vejledende video om ansøgningsproceduren.
*Finanskompetencepuljen er aftalt i overenskomsten mellem de to parter. Virksomhedernes bidrag til FKP er pr. 1. juli 2023 kr. 730 årligt pr. ansat med en månedsløn under 80.000 kr. Heraf afsættes kr. 260 pr. ansat til virksomhedsprojekter.