FA har undersøgt lønforskelle på arbejdspladser fordelt på regioner og uddannelsesniveauer for lønmodtagere uden ledelsesansvar ekskl. timelønnede. Undersøgelsen viser, at Hovedstaden har den højeste gennemsnitlige månedsfortjeneste inkl. pension for alle offentlige uddannelsesniveauer med undtagelse af grundskole.
Den gennemsnitlige månedsfortjeneste er 242 kr. højere i Øvrige Danmark end i Hovedstaden for medarbejdere med grundskolen som sidst afsluttet offentlige uddannelsesniveau. Det skyldes forskelle i sammensætningen af jobfunktioner i henholdsvis Øvrige Danmark og Hovedstaden.
Den geografiske lønspredning stiger med uddannelsesniveauet
Der er en sammenhæng mellem geografisk lønspredning og uddannelsesniveau, hvor den geografiske lønspredning stiger med uddannelsesniveauet. I Øvrige Danmark er den gennemsnitlige månedsfortjeneste for medarbejdere med grundskole som højeste fuldførte offentlige uddannelse 46.988 kr., mens den i Hovedstaden er 46.746 kr. Således har disse medarbejdere den mindste geografiske lønspredning.
Den gennemsnitlige månedsfortjeneste er højest for lange videregående uddannelser, hvor den i Hovedstaden er 61.871 kr., mens den i Øvrige Danmark er 53.290 kr. Dermed har denne gruppe den største geografiske lønspredning.
Gennemsnitslønnen følger ikke uddannelsesniveauet fuldstændig
Selvom den højeste gennemsnitlige månedsfortjeneste findes blandt medarbejderne med længst uddannelse, følger gennemsnitslønnen ikke fuldstændig uddannelsesniveauet.
I Øvrige Danmark er lønnen lavest for dem, der har taget en kort videregående uddannelse, hvor den gennemsnitlige månedsfortjeneste er på 43.168 kr. Dermed får medarbejderne med en uddannelse på gymnasialt niveau, en erhvervsuddannelse eller grundskole i gennemsnittet en højere gennemsnitlig månedsfortjeneste end dem, der har en kort videregående uddannelse.
I Øvrige Danmark får medarbejdere med en gymnasial uddannelse 49.637 kr., mens medarbejdere med en erhvervsuddannelse får en gennemsnitlig månedsfortjeneste på 45.632 kr. I Hovedstaden er der en lignende tendens.
Senere dimittenddato for medarbejdere med en kort videregående uddannelse
En del af forklaringen på, at der ikke altid er en sammenhæng mellem uddannelsesniveauet og gennemsnitslønnen, er, at nogle medarbejdere i finanssektoren har taget en privat uddannelse, der ikke indgår i statistikken. Dermed har de reelt et højere kompetenceniveau end angivet.
Derudover er der nogle strukturelle forskelle inden for de forskellige uddannelsesgrupper. Fx har medarbejdere med en kort videregående uddannelse mindre erfaring end medarbejdere med en erhvervsuddannelse.
Ses der på dimittenddato, er 73 pct. af medarbejderne med en kort videregående uddannelse dimitteret efter 1999. For medarbejdere med en erhvervsuddannelse er det kun 17 pct., der er dimitteret efter 1999.
Erfaring giver som regel højere løn, og anciennitet giver højere løn efter overenskomsterne i finanssektoren. Derfor kan dette være med til at forklare, hvorfor den gennemsnitlige månedsfortjeneste er lavere for ansatte med en kort videregående uddannelse end for ansatte med en erhvervsuddannelse.
