Der er fremover ingen særlige anbefalinger for isolation efter en positiv covid-19 test.
Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
”Der er ikke længere behov for meget specifikke retningslinjer for covid-19 i forhold til andre sygdomme, for eksempel at personer med en positiv test for covid-19 isolerer sig i mindst fire dage,” siger Line Raahauge Hvass, konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler stadig, at personer bliver hjemme, hvis de er syge med symptomer på luftvejsinfektion, uanset om det er covid-19, influenza eller en tredje luftvejsinfektion.
Emner: