Finanssektoren investerer langt mere i efter- og videreuddannelse af medarbejderne end andre brancher. Det viser en ny opgørelse, som FA har foretaget på baggrund af netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik.
Opgørelsen viser de direkte uddannelsesomkostninger pr. præsteret time, og her ligger finanssektoren mere end tre gange over gennemsnittet. I finanssektoren investerer virksomhederne 5,07 kroner pr. medarbejder pr. time, mens gennemsnittet for landets virksomheder og organisationer er 1,5 krone pr. medarbejder pr. time. De 5,07 kroner pr. medarbejder svarer til, at finanssektoren investerer knapt 570 millioner kroner årligt i kompetenceudvikling.
”Den teknologiske udvikling løber rigtigt stærkt. Derfor er det nødvendigt med løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne. Samtidig er finanssektoren udsat for en konstant strøm af reguleringer fra både danske politikere og fra EU, som øger kompleksiteten i sektoren og stiller større og større krav til medarbejderne. Det er klart, at det påvirker uddannelsesomkostningerne,” siger Mariane Dissing, adm. direktør i FA.
Mariane Dissing nævner bekendtgørelsen om kompetencekrav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere, der blev offentliggjort umiddelbart inden sommer, som seneste skud på stammen af politiske regulering, der koster uddannelseskroner i finanssektoren.
Kompetencegab skal lukkes
Lars Krull er seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet. Han er på linje med Mariane Dissing, men peger også på finanssektorens tradition med at anvende finansuddannelsen som indgang til sektoren som årsag til de høje uddannelsesomkostninger.
”Sektoren er servicebranche, som hele tiden skal sørge for at lukke kompetencegabet ud til den omkringliggende verden. Men mens kompetenceniveauet i samfundet er steget, har bankerne helt frem til 2007 forledt sig på finansuddannelsen, altså en mesterlæreuddannelse. Så der er et stort uddannelsesbehov i sektoren,” siger Lars Krull.
Samfundsmæssig sidegevinst
De massive investeringer i efteruddannelse og kompetenceudvikling har en samfundsøkonomisk sidegevinst. Tal fra FTF-A, som er de finansansattes foretrukne a-kasse, viser nemlig, at ledigheden blandt finansuddannede hører til i den absolutte lave ende på arbejdsmarkedet.
Ifølge opgørelsen fra FTF-A er ledighedsprocenten på finansforbundet og forsikringsforbundets område henholdsvis 2,5 og 1,9, mens tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden blandt samtlige a-kasseforsikrede er 3,5 procent.
”Der er ingen tvivl om, at sektorens investeringer i medarbejdernes kompetenceudvikling, gør det lettere for medarbejderne at finde nyt job, hvis de bliver ledige. Husk på, at finanskrisen ramte sektoren hårdt, og betød at beskæftigelsen faldt med op mod 10.000 medarbejdere. Set i det lys er det meget imponerende, at ledigheden er så lav,” siger Mariane Dissing.
Opgørelsen af direkte uddannelsesomkostninger omfatter omkostninger til ekstern uddannelse, intern uddannelse samt honorarer til eksterne undervisere. Opgørelsen omfatter ikke lønomkostninger til interne uddannelsesafdelinger og undervisere, overenskomstbestemte bidrag til uddannelsesfonde eller omkostningerne forbundet med den tid medarbejderne bruger på at uddanne sig.