Tal fra Danmarks Statistik og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) viser, at andelen af medarbejdere i finanssektoren med lange videregående uddannelser er tredoblet siden årtusindeskiftet - fra 6 procent i 2000 til 21 procent i 2019.
Det skriver Finans.dk torsdag.
”Efter finanskrisen og i takt med den øgede regulering og digitalisering er kompleksiteten i de arbejdsopgaver, man står overfor i banker og i finanssektoren, steget voldsomt. Det kræver, at de ansattes kompetenceniveau stiger,” udtaler Mads Borregaard, cheføkonom i FA, til Finans.dk.
En prognose, som FA offentliggjorde i foråret viser, at finanssektoren frem mod 2025 skal ansætte yderligere op mod 8.000 medarbejdere med videregående uddannelser.
Kilde: Finans.dk