I midten af februar blev arbejdsmarkedets parter, herunder Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), og regeringen enige om at videreføre integrationsgrunduddannelsen (igu) i yderligere halvandet år frem til 1. januar 2024.
Efterfølgende er parterne blevet enige om, at aftalen også skal omfatte fordrevne fra Ukraine, som derfor kan deltage i igu-ordningen.
Betingelsen er, at ukrainerne er meddelt midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter særloven, som blev vedtaget onsdag.
Igu-ordningen indebærer, at flygtningen bliver ansat i en virksomhed med ret til 23 ugers uddannelse i løbet af en 2-årig periode.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har oprettet en temaside om krigen i Ukraine, hvor der bl.a. er en Q&A, som giver svar på en række ansættelsesretslige spørgsmål i relation til situationen. Spørgsmål kan rettes til FA’s jurister på mail fa@fanet.dk eller via telefon 3391 4700.