Udviklingen af kunstig intelligens skaber helt nye kompetencekrav til ansatte i finanssektoren.
Det mener 79 procent af virksomhederne i en ny undersøgelse, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har gennemført.
”Når det kommer til kompetenceudvikling i kunstig intelligens, er tiden en afgørende faktor, fordi udviklingen løber stærkt. Kompetencerne bliver ganske enkelt hurtigt overhalet af virkeligheden. Derfor har vi i flere omgange opfordret regeringen til at indkalde til trepartsforhandlinger om, hvordan vi kan ruste arbejdsmarkedet til udviklingen. Vi har ikke tid til at sidde på hænderne,” siger Nadeem Farooq, underdirektør i FA.
Virksomhederne tegner sig for 94 procent af medarbejderne i sektoren.
Undersøgelsen bygger på data fra 73 virksomheder i finanssektoren. Besvarelserne dækker 63 procent af de beskæftigede i FA’s medlemsvirksomheder og er indhentet i perioden 1.-15. maj 2023.