FA og FSR havde fredag den 18. september følgende debatindlæg i Jyllands-Posten:
Få teori og praksis til at gå hånd i hånd
- Indfør en erhvervskandidatuddannelse, hvor teori og praksis kan følges ad
Af administrerende direktør Mariane Dissing, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og administrerende direktør Charlotte Jepsen, FSR – danske revisorer
I begyndelsen af september startede 65.000 nye studerende på videregående uddannelser landet over. Den nye uddannelsesminister Esben Lunde Larsen har henover sommeren lagt op til et endnu tættere samspil mellem universiteterne og arbejdsmarkedet. Det ser vi meget positivt på, for dialog og samarbejde mellem uddannelsesstederne og aftagerne er en vigtig vej frem mod flere job og lavere dimittendledighed.
Vi foreslår, at ministeren til det formål også skaber rammerne for en erhvervskandidatuddannelse, der vil gøre uddannelse til en integreret del af karrierevejen.
Fra cand.merc.aud.-uddannelsen, som er obligatorisk for alle revisorer, har vi talmateriale, der dokumenter, at studerende med fuldtidsjob ved siden af studiet opnår en højere startløn end andre kandidater og en meget højere grad af beskæftigelse. Fuldtidsjobbet betyder naturligvis, at disse studerende ikke kan færdiggøre et fuldtidsstudie på normeret tid, når arbejdet skal passes, og der også skal være tid til akademisk fordybelse. Det vil derfor være helt oplagt at indføre en erhvervskandidatuddannelse normeret til fx 4 år, som kan fuldføres sideløbende med et erhvervsarbejde på fuld tid.
CBS lancerede i foråret et mere konkret bud på en erhvervskandidatuddannelse, og her er der inspiration at hente i arbejdet med at erhvervsrette kandidatuddannelserne.
En sådan model, hvor den teoretiske del strækkes over en længere periode, kan også gøre det mere attraktivt for personer i landets yderområder at gennemføre en erhvervsrelevant kandidatuddannelse, når de kan bevare tilknytningen til lokalområdet.
Fremdriftsreformen må rettes til
Fremdriftsreformen er blevet kritiseret fra flere sider, og ministeren giver udtryk for, at den nu skal ses efter i sømmene. Vi kan tilslutte os tanken om, at man skal gøre sine studier hurtigt færdige, især hvis man modtager SU. Men kravet om, at alle studerende skal gennemføre et vist antal ECTS-point - også hvis de arbejder i stedet for at modtage SU - modarbejder desværre intentionerne i reformen, som jo er at øge udbuddet af arbejdskraft.
Tager vi igen cand.merc.aud. uddannelsen som eksempel medfører reformen, at de studerende, som har relevante fuldtidsjobs, enten må opgive jobbet, opgive studiet eller eventuelt overgå til betalt uddannelse. Da dimittender med praktisk erfaring både opnår en højere beskæftigelse og startløn end andre personer med samme uddannelse, er disse konsekvenser dyre for samfundet. Ved at oprette erhvervskandidatuddannelser vil man imødegå denne udfordring. Men indtil da bør vi hurtigst muligt få rettet op på de dele af fremdriftsreformen, som blokerer for, at uddannelse og karriere kan gå hånd-i-hånd.