Stillingen er delt 50-50 mellem FA’s juridiske, henholdsvis uddannelsespolitiske afdeling.
Vores juridiske afdeling rådgiver, servicerer og fører retssager for vores medlemsvirksomheder i alle sager om ansættelses- og arbejdsret. Afdelingen deltager også i overenskomstforhandlinger. I den uddannelsespolitiske afdeling varetager vi medlemsvirksomhedernes uddannelsespolitiske interesser i forhold til det politiske system og uddannelsesinstitutionerne.
De juridiske arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Rådgivning af FA’s medlemsvirksomheder om kollektiv og individuel arbejdsret, herunder overenskomsterne
- Forhandling af tvister, eksempelvis afskedigelsessager
- Forberedelse og deltagelse i overenskomstforhandlinger
- Undersøgelse af juridiske problemstillinger, informationssøgning m.v.
- Formidling af juridiske emner – både på kurser og i nyheder.
De uddannelsespolitiske opgaver vil bl.a. omfatte:
- Input til dialogen med politikere og embedsmænd i Danmark og EU
- Udarbejdelse af informations- og mødemateriale til FA’s medlemmer og udvalg
- Deltagelse i forberedelse og gennemførelse af FA’s møder, konferencer m.v.
- Høringssvar til lovforslag m.v.
- Opdatering af FA’s høringsportal på fanet.dk.
Vi forventer, at du:
- Er en fagligt stærk jurist
- Er en udpræget teamplayer, der ikke er bange for at arbejde selvstændigt
- Er god til at bevare overblikket i pressede situationer
- Har gode forhandlingsevner og en skarp analytisk sans
- Har forståelse for både medlemsvirksomhedernes behov og det politiske set-up
- Kan kommunikere klart, præcist og let forståeligt.
Til gengæld tilbyder vi:
- En varieret, udadvendt og travl arbejdsdag
- En bred vifte af spændende arbejdsopgaver
- Stor selvstændighed i arbejdsdagen med mange muligheder for projektarbejde
- Engagerede og kompetente kolleger på en arbejdsplads i hjertet af København
- Attraktive løn- og ansættelsesvilkår.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør, advokat Merete Preisler på telefon 33 38 16 13 om den juridiske del af arbejdsopgaverne og uddannelses- og beskæftigelsespolitisk chef Lars Djernæs på telefon 33 38 16 27 om den uddannelsespolitiske del.
Din ansøgning, eksamensbevis og CV kan du sende til Jane Mona Pedersen på jmp@fanet.dk senest 21. oktober. Vi holder ansættelsessamtaler i begyndelsen af november, og vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2017 eller snarest derefter.
FA opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.
FA er hovedorganisation og arbejdsgiverforening for den finansielle sektor, dvs. penge- og realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber, IT-virksomheder og andre virksomheder med tilknytning til den finansielle sektor. FA’s medlemsvirksomheder har tilsammen over 60.000 medarbejdere.