Tusindvis af finansansatte har de seneste 13 måneder haft flere uafbrudte perioder med hjemmearbejde.
Nu lysner det.
Danmark er i gang med en gradvis genåbning, og de hjemmearbejdende danskere kan forhåbentligt snart begynde at møde fysisk ind på deres arbejdspladser.
Det er baggrunden for et webinar, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) holder 4. maj, kl. 10-11.
”Der er ingen tvivl om, at corona-nedlukningerne har gjort os klogere på hjemmearbejde og digitale mødeformer. Men nedlukningerne har også haft en pris. Nogle medarbejdere har oplevet, at deres trivsel og mentale sundhed er kommet under pres i løbet af de mange uges uafbrudte hjemmearbejde. Derfor er det helt centrale spørgsmål, hvordan vi bedst muligt kommer tilbage til arbejdspladserne? Det er bl.a. svaret på netop det spørgsmål, som webinaret vil gøre deltagerne klogere på,” fortæller Morten Holm Bundgaard, arbejdsmiljøchef i FA.
Det er gratis at deltage i webinaret, men nødvendigt at tilmelde sig.
Program for dagen:
- Kl. 10.00: Velkomst
- Kl. 10.05: Hvad skal vi være opmærksomme på, når finansarbejdspladserne genåbner? Samtalesalon med Mariane Dissing, adm. direktør i FA, og Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet
- Kl. 10.25: Hvad skal vi være opmærksomme på, når forsikringsarbejdspladserne genåbner? Samtalesalon med Mariane Dissing, adm. direktør i FA, og Lone Clausen, næstformand i Forsikringsforbundet
- Kl. 10.45: Mental sundhed og trivsel: Oplæg ved erhvervspsykologisk rådgiver Louise Luxhøi
- Kl. 11.20: Afslutning og tak for i dag.