Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Partnerskabet ”Sammen om mental sundhed” holdt torsdag fælles webinar om, hvordan kolleger skal kommunikere for at blive forstået rigtigt, når alle arbejder hjemmefra.
Webinaret var det tredje og sidste i rækken af webinarer om mental sundhed i en coronatid, som FA og partnerskabet har produceret i fællesskab.
Alle tre webinarer har været digitale tilløbsstykker.
Ved dagens webinar så og hørte ca. 125 deltagere de to videnskabelige assistenter Ninna Maria Guldager Wilstrup og Maja Vilhelmsen holde oplæg om kommunikation i en tid med permanent hjemmearbejde.
Ninna Maria Guldager Wilstrup og Maja Vilhelmsen er begge tilknyttet forskningsprojektet Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen (MESA).
Webinaret kan ses eller genses nederst i artiklen.
Tidligere webinarer kan ses her:
Webinar: Hvordan ved du om din kollega trives, når I kun ser hinanden gennem en kameralinse?
Webinar: Hvordan spørger du ind til en kollegas trivsel, når vi alle sammen arbejder hjemme?
Hent også gode råd på hjemmesiderne coronatrivsel.dk og mentalsundhed.dk.