Finans Danmark interne udvalg

Finans Danmarks kompetenceudvalg

Finans Danmarks kompetenceudvalg er et forberedende og konsultativt organ, der refererer til Finans Danmark bestyrelse. Udvalget behandler praktiske og operationelle problemstillinger på det uddannelsespolitiske område for hele finanssektoren.

Kompetenceudvalget holder ordinært møde 4 gange om året. Ordinære møder fastlægges for et år ad gangen. Der kan holdes ekstraordinære møder efter behov.

Det Faglige Udvalg

Det Faglige Udvalg for Finanssektoren er udvalget for Finansuddannelsen i den finansielle sektor. Udvalget definerer Finansuddannelsens mål, varighed, struktur, bedømmelsesplaner og praktikuddannelse. Udvalget indstiller forslag til godkendelse i Undervisningsministeriet, der fastsætter regelsættet for uddannelsen.