FAQ om uddannelser
Hvad er ECTS og ECTS-point?
ECTS står for European Credit Transfer System. Systemet er en europæisk standard og angiver kun arbejdsbyrden af et uddannelsesforløb og ikke niveauet af uddannelsen. 1 ECTS point svarer til 1/60-del af et fuldtidsstudieår. 60 ECTS point svarer således til arbejdsindsatsen for et helt studieår på fuld tid, hvor 30 ECTS point normalt gives for et semester og 20 ECTS point for et halvt semester (et såkaldt trimester).
På deltidsuddannelserne bliver ECTS pointene fordelt over flere år. Fx udgør en fuld AU(FR)-uddannelse 60 ECTS point, som normalt fordeles over 3 år. ECTS-point bruges blandt andet også i forbindelse med merit. Læs mere her.
Hvad er EQF?
EQF står for European Qualification Framework. EQF er en måde at måle et uddannelsesforløbs niveau, og rammen gør det lettere at sammenligne og anerkende kvalifikationer på tværs af forskellige lande og institutioner. Når EQF implementeres i de enkelte lande kaldes rammeværket National Qualification Framework eller NQF. I Danmark svarer niveauerne i EQF og NQF til hinanden. De finansielle uddannelser ligger på følgende EQF/NQF-niveauer:
Finansiel uddannelse | EQF/NQF-niveau |
Finansuddannelsen | 4 |
Finansøkonomuddannelse og AU(FR) | 5 |
Finansbachelor, universitetsbachelor og diplomuddannelser | 6 |
Kandidatuddannelser og Masteruddannelser | 7 |
Læs mere om EQF her, og læs mere om den danske kvalifikationsramme her.
Hvad er RKV?
RKV står for realkompetencevurdering. Det er en uddannelsesinstitutions vurdering af en persons reelle kompetencer i forhold til en videreuddannelse, som vedkommende søger optagelse på.
En RKV giver dermed uddannelsesinstitutionen mulighed for at tildele den vurderede person "merit" eller godskrivning for hele eller dele af personens tidligere uddannelser eller andre former for relevant erfaring i forbindelse med optag på en ny videreuddannelse. Dermed kan videreuddannelsen gennemføres på kortere tid og til en lavere deltagerbetaling.
Læs mere om realkompetencevurderinger her.