Af: Merete Preisler, underdirektør og advokat (H) i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Siden 2014 har lov om finansiel virksomhed indeholdt regler om beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med overtrædelser af den finansielle lovgivning, ligesom der i regi af Finanstilsynet er oprettet en whistleblowerordning. De nuværende ordninger regulerer ikke de samme situationer, men følger begge den særlige EU-lovgivning for finanssektoren.
Nu står et nyt europæisk whistleblowerdirektiv på dørtrinet til implementering i dansk lovgivning.
Det nye direktiv er målrettet alle virksomheder i EU med mere end 50 ansatte og gælder beskyttelse af whistleblowere generelt. Dermed er også virksomheder i finanssektoren omfattet.
I praksis betyder det, at landets finansielle virksomheder risikerer at havne i den meget uhensigtsmæssige situation at blive underlagt parallelle, men vidt forskellige regelsæt om whistleblowere.
Konsekvensen er, at de finansielle virksomheder skal oprette nye, parallelle whistleblowerordninger, og det kan skabe retssikkerhedsmæssige udfordringer.
Parallelle regelsæt øger nemlig bureaukratiet og kan gøre det uklart for virksomheder - og ikke mindst whistleblowere - hvilken ordning, der kan anvendes i hvilke situationer, hvad der kan anmeldes, til hvem og under hvilke forudsætninger.
Ikke nok med det. Når virksomheder skal administrere efter flere forskellige whistleblower-regelsæt, kan det ligeledes medføre, at der trækkes øgede udgifter, mere bureaukrati og yderligere administration ned over dem. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Derfor er det afgørende, at det nye direktiv implementeres i dansk lovgivning, så det samlede regelsæt er gennemskueligt, enkelt og forståeligt for både whistleblowere og virksomheder.
Kilde: FinansWatch, 10. februar 2021