Af: Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Alt tyder på, at de videregående uddannelser i år vil modtage rekordmange ansøgninger. Forventningen er, at stigende ledighed og lukkede grænser vil få flere til at give sig i kast med studierne, selv om planen måske var et sabbatår med rygsækken.
Derfor har Folketinget klogelig tilført de videregående uddannelser 210 mio. kr. til oprettelse af ekstra studiepladser.
Men lige så sikkert det er, at optaget på de videregående uddannelser vil stige i år, lige så sikkert er det, at vi igen i år vil se et tydeligt mønster i, hvilke studieretninger kønnene søger.
I Danmark er kønnet nemlig et kompas i uddannelsesvalget, fordi der i en dansk arbejdsmarkeds-og karrierekontekst knytter sig forskellige opfattelser, forventninger og forestillinger til kønnene.
Resultatet er et meget kønsopdelt uddannelsesvalg. Kvinder vælger nogle studier, mens mænd vælger andre.
Det mønster har flere slagsider.
Først og fremmest afspejler det kønsopdelte uddannelsesvalg sig på vores arbejdsmarked, der kan opdeles i såkaldte kvindefag og mandefag.
Helt grundlæggende burde det jo være fløjtende ligegyldigt, hvilket køn sygeplejersken eller direktøren har. Det er det også, når vi kigger på den enkelte sygeplejerske eller den enkelte direktør.
Men det er langtfra ligegyldigt, når vi kigger på den samlede andel af mænd eller kvinder i et fag eller en sektor, fordi andelene forstærker det kønsopdelte uddannelsesvalg.
Kvinder søger ind i fag, hvor der i forvejen er mange kvinder, og mænd i fag med mange mænd.
Et område, hvor vi tydeligt ser bagsiden af det kønsopdelte uddannelsesvalg, er kønsfordelingen på toplederposterne i Danmark.
Her er der meget langt mellem kvinderne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at blot 14 pct. af toplederne i Danmark er kvinder.
Men topledelse er ikke et mandefag.
Slet ikke. I en topledelse med nogenlunde lige mange kvindelige og mandlige medlemmer er kreativiteten større, innovationskraften stærkere, perspektiverne rigere og bundlinjen bedre, end hvis blot det ene køn tegner butikken.
Netop derfor jagter de fleste virksomheder diversitet i ledelsen.
Desværre udgør det kønsopdelte uddannelsesvalg en af barriererne for virksomheder, der gerne vil have flere kvindelige topchefer. En undersøgelse, som Boston Consulting Group gennemførte i 2017 blandt danske topledere, viste, at tre af fem enten var cand. polyt., cand. merc. eller cand. oecon./ polit.
Men på trods af at flere kvinder end mænd i dag har lang videregående uddannelse, så er kvinderne underrepræsenteret på netop de tre studieretninger, der er fødekæde til 60 pct. af toplederposterne. I dag udgør kvinder ca. 40 pct. af de studerende på de tre studier. En stigning på bare 4 procentpoint på 10 år.
Det er ikke godt nok.
Vi skal gøre op med det kønsopdelte uddannelsesvalg. Den indsats starter i børnehaven, fortsætter op gennem folkeskolen, videre på de gymnasiale uddannelser og på universiteterne. Familie og venner spiller også en rolle. Måske endda en hovedrolle. Budskabet skal hele vejen være, at uddannelse ikke har køn.
Det handler ikke om at skubbe de unge i bestemte uddannelsesretninger.
Tværtimod. Målet er netop at skabe rum til, at alle unge uddannelsessøgende får lige muligheder for at udleve deres drømme og potentiale via frie og kvalificerede uddannelsesvalg.
Det er selvfølgeligt vigtigt at understrege, at der absolut intet er galt i, at en kvinde vælger en uddannelse, der fører til job i et traditionelt kvindefag. Slet ikke. Ligesom der absolut heller intet er galt i, at en kvinde vælger en uddannelse, der fører til job i et mandsdomineret fag.
Pointen er blot, at kønnet ikke skal være udslagsgivende for uddannelsesvalget.
Det skal være kvalifikationer, kompetencer og drømme, der afgør valg af studie og den senere karrierevej.
Kilde: Jyllands-Posten, 28. juni 2020