Af: Mariane Dissing, adm. dir. i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
Liberal Alliance (LA) annoncerede forleden i pressen, at partiet vil stille et beslutningsforslag i Folketinget om at afskaffe de lovbestemte måltal for kvinder i bestyrelser. Knapt havde partiets ligestillingsordfører, Laura Lindahl, fortalt om forslaget i medierne, inden hun blev angrebet fra nær og fjern.
Men LA har fat i den lange ende. Måltallene er udtryk for utidig politisk indblanding.
Det giver absolut ingen mening, at politikere skal blande sig i, hvordan private virksomheder skal sammensætte deres ledelser og bestyrelser. Helt grundlæggende er måltallene utrolig nedværdigende for kvinder, fordi de er et udtryk for, at politikerne ikke tror på, at kvinder kan selv.
Men det kan kvinderne godt. Og de vil. Det ser vi tydeligt i finanssektoren, hvor kvindelige ledere stormer frem. Eksempelvis var 26 procent af lederne i finanssektoren i 2006 kvinder. I 2015 var den andel steget til 31 procent.
Ikke nok med det. Kvinderne bliver også mere og mere veluddannede. I dag har mere end halvdelen af kvinderne under 35 år i finanssektoren en videregående uddannelse, mens det kun gælder for godt en fjerdedel af dem over 35 år.
Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil opleve flere kvindelige ledere både på mellemlederniveau og i bestyrelseslokalerne, men pointen er, at det må være op til den enkelte virksomhed frit at sammensætte sin ledelse og sin bestyrelse ud fra de parametre, som virksomheden finder afgørende. Pointen er også, at pilen i stigende grad peger på kvinder, når ledelsesposterne skal besættes.
Derfor er LA’s forslag den rigtige vej at gå. Kvinder kan godt selv.