Af: Mariane Dissing, adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. En mærkedag, der sætter fokus på kvinders stilling i verden. Dagen blev indstiftet i København for mere end 100 år siden og gjaldt oprindeligt blandt andet kampen for stemmeret for kvinder.
I dag er kvinder og mænd formelt set ligestillet i Danmark. Det er et faktum. Det er også et faktum, at der i praksis stadig er ligestillingsmæssige udfordringer her i landet. Desværre er den danske ligestillingsdebat nærmest kørt af sporet. Debatten er meget unuanceret og præget af fastlåste positioner. Der er ganske enkelt en tendens til enten at male fanden på væggen eller tegne et lyserødt billede, når vi debatterer ligestilling. Budskaberne er som regel, at enten er vi milevidt fra ligestilling, eller også er der ikke skyggen af ligestillingsudfordringer.
Hvis vi skal løse den sidste rest af udfordringerne, og det skal vi, er det ikke hensigtsmæssigt, at ligestillingsdebatten domineres af sortsyn og lukkede øjne. I stedet skal vi debattere på et oplyst grundlag. Faktum er jo, at vi alle sammen gerne vil ligestilling. Faktum er også, at vi bevæger os den rigtige vej, men vi ikke er helt i mål. I finanssektoren kan vi tydeligt se, at vi er på rette vej. Det gælder ikke mindst, når vi kigger på kvinder i ledelse og mænd på orlov i forbindelse med barsel. Eksempelvis oplever vi, at nybagte fædre i landets banker og realkreditinstitutter tager længere og længere orlov. I perioden fra 2008 til 2014 steg længden af deres orlov med 20 pct. Det har vi i sektoren intet problem med. Faktisk har vi via vores overenskomster skabt nogle rammer, der giver begge køn gunstige vilkår.
Stigende uddannelsesniveau
Ikke nok med det. I dag søger flere og flere kvinder med en videregående uddannelse ind i sektoren. Faktisk har mere end halvdelen af kvinderne under 35 år i finanssektoren i dag en videregående uddannelse, mens det kun gælder for godt en fjerdedel af dem over 35 år. Det stigende uddannelsesniveau hos kvinderne afspejler sig tydeligt på ledelsesposterne. Eksempelvis var 26 pct. af lederne i finanssektoren i 2006 kvinder. I 2015 var den andel steget til 31 pct.
Set i lyset af, at kønsfordelingen i sektoren er nogenlunde fifty-fifty, lyder 31 pct. måske ikke imponerende. Men det er en markant udvikling i forhold til tidligere, fordi sektoren traditionelt har været meget kønsopdelt, når det kommer til jobfunktioner og ledelse. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil opleve flere og flere kvindelige ledere både på mellemlederniveau og i bestyrelseslokalerne.
Kvinderne, der i dag er ansat i finanssektoren, er veluddannede, dygtige og ambitiøse. De kan og de vil. Og sektoren giver dem rammerne til det i form af eksempelvis forløbsprogrammer og diversitetspolitikker. Nutidens yngre kvinder har ganske enkelt langt bedre forudsætninger på alle parametre, end min egen generation havde.