Alle FA's arrangementer finder sted i Finansteltet på Kæmpestranden i Allinge (plads J10), som FA deler med Finansrådet, Finansforbundet og DFL. Programmet for FA's debatter er følgende:
Torsdag den 11. juni
15:00-15:45 “Lederkompetencer i en globaliseret og digitaliseret verden”
Globaliseringen og digitaliseringen stiller nye krav til lederes kompetencer. Topfolk fra Nykredit, Dansk Mode og Tekstil, DJØF og Københavns Erhvervsakademi drøfter, hvad der skal til, hvordan vi når derhen, og hvor de største udfordringer ligger.
Arrangører: Finanssektorens Arbejdsgiverforening og KEA.
Deltagere: Bente Overgaard, Nykredit, Lisa Herold Ferbing, DJØF, Ingo Østerskov, KEA, Thomas Klausen, Dansk Mode og Tekstil.
Moderator: Lotte Hansen, Hansen Agenda.
Fredag den 12. juni
11:30 - 12:45 “Kære bank, er du klar til fremtiden”
Fremtidsforsker og it-entreprenør Anders Hvid udfordrer den finansielle sektors ansatte og arbejdsgivere på fremtiden. Panelet diskuterer, hvordan digitalisering og regulering påvirker hinanden, virksomhederne og kravene til medarbejdernes kompetencer.
Arrangører: Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.
Deltagere: Torben Laustsen, formand for FA, Solveig Ørteby, Finansforbundet, Anders Hvid, DARE DISRUPT.
Moderator: Ole Schmidt Pedersen, Firstline Communication.
Lørdag den 13. juni
10:00 - 10:45 “Den danske model på kanten af Europa”
Arbejdsgivere og arbejdstagere, EU-politikere og hjemlige politikere drøfter arbejdsmarkedsforhold i EU. Hvad betyder mindsteløn, mindsteindkomst, social dumping, udstationering, immigranter, mobilitet, integration m.m. for den danske model?
Arrangører: Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Deltagere: Morten Løkkegaard, Venstre, Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, Simon Tøgern, HK, Mariane Dissing, FA.
Moderator: Ole Ryborg, DR’s EU-korrespondent.
13:00 - 14:00 “Hold nu fast – fastholdelse og sundhed på arbejdsmarkedet”
Danskere, der bliver ramt af sygdom og ulykke, har brug for hjælp til at holde fast i jobbet. Og allerede nu er der virksomheder, som ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Kom til debat om, hvordan vi bedre fastholder og inkluderer personer, som har helbredsproblemer, men som fortsat har arbejdsevne.
Arrangører: Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikring & Pension.
Deltagere: Steen Møller, Odense Kommune, Anne Seiersen, Forsikring & Pension, Mariane Dissing, FA.
Moderator: Huxi Bach, Radio24syv.
På grund af folketingsvalget har flere politikere meldt afbud til debatterne. FA arbejder fortsat på at supplere med andre politikere og ressourcepersoner. Panelerne kan derfor godt blive udvidet yderligere.
FA er også medvært ved et grillarrangement med musikledsagelse torsdag den 11. juni kl. 18:00 – 20:00, hvor der er lejlighed til en uformel snak med lederne af de fire organisationer.
Oplysninger om de øvrige debatter i Finansteltet kan ses på www.finansteltet.dk fra 9. juni.