En medarbejder i en af Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) medlemsvirksomheder pådrog sig i begyndelsen af november 2014 en skade i lænderyggen. Skaden betød, at medarbejderen hverken kunne sidde ned eller stå op i længere tid. Det var et særligt problem, da medarbejderen var kørende sælger og derfor skulle kunne køre rundt til nye og eksisterende kunder og holde møder.
”Virksomhedens ledelse tog hensyn til medarbejderens tilstand. Eksempelvis accepterede de, at han arbejdede på stærkt nedsat tid (ca. tre timer om dagen, red.), og de gav ham mulighed for tage hjem midt på dagen for at aflaste sin ryg,” fortæller Jakob Cohr Arffmann, advokat i FA.
Ligebehandlingsnævnet
Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn, der behandler klager og træffer afgørelser i sager om forskelsbehandling på grund af eksempelvis handicap, etnicitet og seksualitet. Nævnet har eksisteret siden 1. januar 2009, hvor det erstattede Ligestillingsnævnet og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling. Ligebehandlingsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ klageinstans.
Klager til Ligebehandlingsnævnet
I slutningen af august 2015, altså 10 måneder efter at medarbejderen pådrog sig skaden i ryggen, frarådede hans praktiserende læge, at han øgede sin arbejdstid, selvom han havde aftalt det med virksomheden. På den baggrund valgte selskabet i september 2015 at opsige ham.
”Virksomhedens begrundelse for opsigelsen var, at medarbejderen ikke kunne udføre de væsentligste funktioner i sit job, og at der ikke var udsigt til forbedring,” forklarer Jakob Cohr Arffmann.
Medarbejderen mente imidlertid, at opsigelsen af ham var i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi han havde et handicap i form af skaden i lænderyggen. Derfor klagede han til Ligebehandlingsnævnet.
Nævn: Afskedigelse ikke i strid med loven
Ligebehandlingsnævnet frifandt virksomheden for at afskediget i strid med forskelsbehandlingsloven.
Nævnet var enig med den tidligere medarbejder i, at han havde et handicap på opsigelsestidspunktet, men nævnet mente ikke, at opsigelsen af ham var i strid med forskelsbehandlingsloven.
”I sin afgørelse følger nævnet FA’s argumenter, nemlig at medarbejderen ikke kunne varetage sit job, og fordi det på opsigelsestidspunktet var uklart, hvornår medarbejderen igen ville kunne genoptage sit arbejde på almindelige vilkår. Derfor var afskedigelsen ikke i strid med loven,” pointerer Jakob Cohr Arffmann.