”Det er den gamle historie om at rette bager for smed, og et klart eksempel på overimplementering,” lyder kritikken fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), efter at et flertal i Folketinget i dag har vedtaget at oprette en fond, som alle private og offentlige arbejdsgivere skal betale til.
Fonden skal sikre udenlandske ansatte, som kommer i klemme på det danske arbejdsmarked, fordi deres arbejdsgiver ikke har betalt løn eller pension efter overenskomsten. Fonden skal også inddrive løntilgodehavender fra de virksomheder, der ikke har betalt. Hvis virksomhederne ikke betaler, hæfter fonden – altså alle de danske arbejdsgivere. Fonden skal herudover inddrive de bodsbeløb, som organisationerne måtte vælge at gøre krav på.
Kravene skal fastslås via det fagretlige system, det vil typisk sige Arbejdsretten.
I Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er adm. dir. Mariane Dissing kritisk over for fonden.
”Det er bestemt vigtigt, at vi i Danmark har ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Ingen tvivl om det. Men i realiteten betyder fonden, at ordentlige virksomheder i én branche skal betale for virksomheder, der ikke har styr på tingene i en helt anden branche. Og det er ikke rimeligt,” siger Mariane Dissing og tilføjer:
”Jeg tvivler også på, at fonden kommer til at løse problemet. Når andre betaler regningen, så skabes der jo ikke et mærkbart incitament til adfærdsændring hos de virksomheder, som ikke har styr på tingene.”
Kædeansvar havde været en bedre løsning
Baggrunden for fonden er det såkaldte håndhævelsesdirektiv, som blev vedtaget i maj 2014 i EU-Parlamentet, og som derfor er blevet implementeret i EU-landenes lovgivninger de seneste par år. Formålet med direktivet er at give EU-landene bedre mulighed for at føre kontrol med udstationerede medarbejderes rettigheder.
”I direktivet foreslås det, at der indføres et reelt kædeansvar i bygge- og anlægsbranchen, hvor vi typisk ser sagerne. Derfor er oprettelsen af en dansk fond, som virksomheder i alle brancher skal betale til, en betydelig overimplementering af direktivet. Der er intet i direktivet, som tilnærmelsesvis forpligter medlemslandene til at oprette en fond,” siger Mariane Dissing og understreger:
”Det er lidt paradoksalt, at en borgerlig regering stiller sig i spidsen for en lov, der både er udtryk for overimplementering og som øger virksomhedernes byrder.”
Den præcise økonomi i loven er i realiteten ukendt.